Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
Susanne Staun: Helt til grænsen
Gyldendal 2013
314 sider
Pris 300 kr.
Dette er den tredje af Susanne Stauns trilogi om retsmedicineren Maria Krause, og den har været fabelagtig at læse. Maria Krause er ikke noget sødt og ideelt menneske. Hun er
et hundyr af fineste kvalitet, og hun er i stand til at gøre ting og sager, som
normale kvinder (og mænd ) ikke gør. Og så er hun styret af sine drifter, som
hun udlever, ind i mellem med lidt hård sex og også lidt (eller meget) vold.
Her mister hun sin gode ven og kollega Lille John, som ser ud til at være død i
en autoerotisk praktik med kvælning. Men tingene hænger naturligvis ikke sådan
sammen. Maria Krause skal til USA og til Beirut for at få alle trådene i
historien til at hænge sammen, og det gør den på nydeligste vis. Bogen er
lydefrit og inspirerende skrevet, den er spændende, så man næppe kan lægge den
fra sig, og man elsker bare Maria Krause på godt og ondt.