Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
Martin Østergaard-Nielsen: Systemets mand
Gyldendal 2009
304 sider
Pris 299 kr.
Martin Østergaard-Nielsen er uddannet journalist og har haft flere prestigefulde ansættelser. Lige nu er han analysechef for det konservative folkeparti. Og så har han altså gjort denne kriminalroman, som slet ikke er dårlig.
Vi følger kriminalassistent Berg og Pet-agent Louise Mørke i en spændingshistorie, hvor der skal opklares indtil flere mord, og det bringer parret til Paris og rundt i flere hjørner af det danske demokrati. Spændingen bevares helt til det sidste, men at opklaringen er noget usandsynlig gør egentlig ikke noget.
Jeg har haft et par gode timer med denne roman og venter spændt på bind 2.