Anmeldt af Eline Andersen
Lotte og Søren Hammer: Svinehunde
Gyldendal 2010
399 sider
Pris 299 kr.
Gyldendal 2010
399 sider
Pris 299 kr.
I en efterårskold gymnastiksal hænger der fem nøgne lig og dingler fra loftet. Det er to børn, som finder de døde mænd. Så er scenen sat: Dette er en usædvanlig grufuld krimi om pædofili og ikke mindst den offentlige opinion. Faktisk er det mobiliseringen af den offentlige opinion, som jeg finder mest interessant.
Chefkriminalinspektør Konrad Simonsen og hans gruppe fra Drabsafdelingen i København ankommer til skolen i Bagsværd, hvor de nøgne, døde mænd er blevet fundet. Mistanken falder hurtigt på skolens pedel Per Clausen, der trods massivt alkoholmisbrug intelligent evner at føre Simonsen og hans mænd bag lyset.
Konrad Simonsen er presset med hensyn til opklaringen. Presset bliver ikke mindre da det viser sig at ofrene alle er pædofile. De makabre henrettelser tyder på selvtægt, hvilket ikke gør opklaringen lettere i forhold til hungrende tabloidpresse.
Svindehunde er en krimi om pædofile, om selvtægt og ikke mindst om mediernes evne til at forføre på. Alt sammen serveret i højt tempo, i et velskruet handlingsforløb, troværdige miljøer og frem for alt personer, du gerne vil vide mere om.