Straf

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

straf

Håkan Nesser, Paula Polanski: Straf

Oversat af Jan Mølgaard

Modtryk 2015

240 sider

Pris 299 kr.

Håkan Neser er en garvet herre i forfatterbranchen, 10 krimier i serien med Van Veeteren er det blevet til, og hans seneste bog indbragte ham Rosenkranz-prisen, så han kan noget, og det gør han også nu. Forfatter Max Schmeling har gjort det godt i denne roman. Han har været produktiv, sælger godt og mangler ikke noget. Han har nogle kæntrede forhold til kvinder i bagagen og lever nu alene. Ganske uventet får han et brev fra en tidligere skolekammerat, som ligger for døden af ALS, og denne ønsker at se Schmeling i sit hjem et par timers kørsel væk. Faktisk mener han, at Schmeling skylder ham det, fordi han to gange har reddet hans liv. Nu bliver det kringlet, gamle skolekærester dukker op, og han erindrer, hvordan han mistede sin dyd. Fortællingen skrider langsomt frem, fremragende skrevet og absolut fængslende, men nå vi når slutningen må jeg erkende, at det havde jeg ikke gættet. Den har været en ublandet glæde at læse, og jeg tænker, hvad mon han finder på i sin næste roman.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *