Politi

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Jo Nesbø: Politi

Oversat af Allan Hilton Andersen

Modtryk 2013

527 sider

Pris 299 kr.

Jo Nesbø har skrevet mange Harry Hole romaner og en enkelt
uden for serien. Vi elsker Harry Hole. Han er stor som en dør med et hjerte af
guld og varme øjne, men han er alkoholiker og har i perioder været kæreste med
Rakel, som har en søn: Oleg. Harry arbejder bedst alene, og hans
opklaringsprocent i drabssager er tæt på 100%. Da vi sidst mødte Harry blev han
skudt to gange i brystet og en gang i hovedet af Oleg. Overlevede han? Hvad
skete der med Rakel og Oleg? Nu er der i denne bog igen mord på programmet.
Politimænd bliver myrdet på tidligere gerningssteder og på datoer for de
tidligere mord. Politiet er på bar bund, og stik mod ledelsens ordre laver
korpset en lille specialgruppe, som de gjorde i Harrys tid, men det er ikke det
samme, de savner Harrys evne til at se og tolke. Bogen er død spændende ligesom
de andre Harry Hole romaner, og den er skrevet så englene synger. Jo Nesbø
bekræfter sin status som eliten af verdens krimiforfattere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *