Hvad skal man tro

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
 
 

Else Hvid og Birgitte Stoklund Larsen: Hvad skal man tro

People’s press 2008

112 sider

Pris 199 kr.

 

Teologerne Else Hvid og Birgitte Stoklund har begået denne lille kloge bog om kristendommen, hvor det med klar tale forklares hvad gud, tro og kristendom er for noget. Der er syv kapitler hver med sin indgang til stoffet, og kapitlerne behøver ikke læses i rækkefølge. Det slås fast at bibelen ikke er et gudskabt værk men er redigeret af mennesker, og at gud ikke er en gammel mand, der sidder oppe over skyerne. Som troende lever man hverken bedre eller længere, så troen er ikke et profylaktisk værktøj mod helbredsproblemer.

Den kristne gud er heller ikke en anonym kraft eller navnløs energi – det er en gud, man forholder sig personligt til. Helligånd er mere end her og nu og halleluja. Ånden er en betingelse for, at vi kan forstå hinanden.

Det er lykkedes at gøre teksten fængslende, og selv indviklet stof står ganske klart. Det må være en oplagt bog til studiekredse.

 
 

Hestenes øjne

Anmeldt af Benedicte Ellekjær
 
 

Hans Otto Jørgensen: Hestenes øjne

Gyldendal 2008

189 sider

Pris 199 kroner

 

 

Den anmelderroste forfatter Hans Otto Jørgensen har med ”Hestenes øjne” skrevet en selvbiografisk roman. Fortælleren er i tredje person, en dreng ved navn Hans Otto, som vokser op ude på landet nær ved Limfjorden. Faderen er landmand og indremissionsk, hvilket gør familien anderledes end de øvrige familier. Denne anderledeshed stikker dybt hos Hans Otto, som er en fintmærkende og meget følsom lille dreng. Læseren følger Hans Ottos opvækst i et hjem, hvor Gud, ifølge faderen, ser alt, og romanen skildrer indgående drengens forhold til især faderen og fasteren. Vi har at gøre med en udviklingshistorie både på det ydre plan i forhold til landbruget og på det indre plan, hvor Hans Otto, på trods af og i trods til omgivelsernes tryk, kæmper for at finde sig selv og træde i karakter som et fuldbårent menneske. Forfatteren behersker et suverænt prosa, hvor sproget nærmest følger fortællerens vejrtrækning: ”Og gødningsklatterne og fluerne hører til, og duerne hører til, maddikerne og grævlingen og grævlingegraven hører til, og smørblomsterne og skovstjernerne og det dunkle i skoven hører til, kaprifolierne og de slanke stammer, underskoven og de sartgrønne grene og indhegningen og brombærrene ud under tråden”. Opremsningen, markeret af de mange kommaer, tilføjer noget forpustet og ekstatisk til det beskrevne, og Hans Otto er også så glad, at han næsten ikke kan trække vejret, for han må have alting med i sin elskede fasters paradis. Netop fasterens hjem og livsstil står i stærk kontrast til drengens liv med faderen og moderen. Hjemme hersker forsagelse, pligt og mådehold, hos fasteren folder det ucensurerede liv sig ud i al sin mageløse mangfoldighed. Fasteren er doven, afslutter aldrig et gøremål, men hun er konkret til stede med sit kærlige sind – ligesom Jesus er konkret, og ifølge hende spiser kiks og bananer. For faderen er Jesus den strenge dommer, og hvad kærlighed angår, er faderen mere omsorgsfuld over for køerne end over for sin egen søn. Romanen begynder ved farmoderens død sidst i 1940’erne, hun var i øvrigt selv et billede på lidelse, og slutter med hans elskede søsters død i 1993. Det er ikke tilfældigt, at rammen om romanen er lidelse og død med de faste følgesvende af skyld og skam. Som dreng kom Hans Otto  ved et uheld til at forårsage, at søsteren fik slået sine fortænder ud. I alle årene efter sloges han med en skyldfølelse, og helt urimeligt tænker han, at dette uheld gjorde, at søsteren senere udviklede kræft. Der er ingen romantiseringer i romanen, sproget er nøgternt, men også med poetiske strejf i de sansemættede skildringer af naturen. Bogens credo er, at den livsbagage, man som menneske bærer med sig, har sin tyngde i barndommen: ”Det er måske banalt, men jeg tror, det er de ting, der overgår et menneske, der skaber det menneske. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal udtrykke det, danner personen. Hvad stiller man op med alle de år”. 

 

   

 

    

Sne på hendes ansigt

Anemeldt af Benedicte Ellekjær
 
 

Thorstein Thomsen: Sne på hendes ansigt

Rosinante 2008

394 sider

299 kroner

 

Thorstein Thomsen har med ”Sne på hendes ansigt” skrevet en fængslende fortælling om tre generationer af familien Kryles slægtshistorie, som udspiller sig i tiden fra 1936 og frem til i dag. Fortælleren er Michala Kryle, og vi møder hende ved mormoderens dødsleje på Esbjerg Sygehus. Annemarie Kryle blev 101 år, og et så gammelt menneske må have

mange historier at fortælle. Det har hun også, og hun har gennem årene indviet sit barnebarn Michala i mange af familiemedlemmernes skæbne, inklusive sin egen. I Michala vokser trangen til at samle slægtens historie og fortælle om de tre generationer af kvinder, deres mænd og deres børn. Det bliver en rystende og detaljerig beretning om incest, voldtægt, utroskab, løgn og fortielser, og som en mørk understrøm løber en række fortællinger om fysisk og psykisk vold. Fra udgangspunktet i nutiden på Esbjerg Sygehus rejser vi med fortælleren tilbage til et lille vestjysk samfund i 1930’erne, hvor indremissionen var rammen om bedsteforældrenes liv. Udadtil en lydefri kristen familie, men der åbnes til et ondt scenario af overgreb, vold og død. Thorstein Thomsen fortæller fabulerende, men også pinligt neddæmpet om de menneskelige omkostninger, hvilket gør, at dramatikken får fuld punchline i de enkelte scener, her træder mormoderen ind i stuen og ser sin stærkt voldelige ægtemand hænge i et reb fra loftet: ”Det første Annemarie lagde mærke til, da hun trådte ind i stuen, var hans nypudsede sko. De hang kun måske ti centimeter over gulvet, og bevægede sig stadig i små vip. Men ti centimeter er rigeligt til at dø. Hun så på hans ansigt. Han var rød i hovedet og ligesom oppustet. Han stirrede på hende, ikke bebrejdende, nærmest spørgende, stadig med bevidsthed i øjnene. ”Vil du sige noget, Johannes?” Hun holdt en pause og tilføjede så: ”Det ville du nok, hvis du kunne””. Efter mandens død blomstrer mormoderen op og får sig endda en elsker. Vi følger også hendes datter Karen, senere mor til fortælleren Michala. Karen får et liv, der er præget af faderens overgreb, lykkelig kan hun aldrig blive, og hun flygter til sidst endegyldigt ind i alkohol og selvforglemmelse. Michala må også leve med arrene fra sin noget brogede opvækst og en mor, der havde svært ved at give kærlighed til sit barn. Men fortælleren Michala, den første student i familien, vil gøre sig fri af sin familieskæbne. Og fri og frigjort følger vi hende i de vilde tressere med kærester, elskere og heroinmisbrug. Hun reddes fra junkietilværelsen af sin  morbroder Mads, og hun får senere et liv i Berlin med mand og søn og springer der ud som professionel fortæller. ”Sne på hendes ansigt” handler om, hvordan man gennem fortællingen kan forstå sig selv som menneske. Litteratur handler ikke om andet.      

Tiden hænger på træerne

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
 
 

Lone B. Skovgaard: Tiden hænger på træerne

People’s press 2008

330 sider

Pris 249 kr.

 

Dette er Lone Skovgaards debutroman, og den er vellykket. Vi følger Venusias liv fra hun bliver født til hun er over 80 år gammel.. Hun fødtes i Rom i 1915, kom til Schweitz og siden til Danmark. Som barn visnede hendes hænder, og hun levede videre med proteser. Først højt oppe i årene voksede der nye hænder ud på mystisk vis. Hendes liv er omskifteligt, og som gennemgående tema er historien om en hændelse i familien, hvor der var noget med tre kvinder, et barn og en masse blod, men det er som en hemmelighed, som moderen ikke vil snakke om. Venusia selv bliver gift et par gange, får 2 børn, og hun lever med periodiske depressioner.

Hendes liv er fortalt lyrisk i et smukt sprog, og indimellem fabulerer hun. Denne roman kan varmt anbefales.

Afgrundens rand

Anmeldt af Eline Andersen

 

 

 

Christian Dorph & Simon Pasternak: Afgrundens rand

Gyldendal 2007

407 sider

275 kr.

 

Det historiske krimieksperiment lykkes igen. Forfatterduoen Dorph og Pasternak springer fem år frem i tiden fra deres forrige krimi til 1979.

De to efterforskere Ole Larsen og Erik Rohde står nu med en drabssag, hvor en rig entrepenør bliver fundet myrdet i en bøssesauna. Det bliver en lummer og beskidt historie, hvor der også forekommer pædofoli i sin grimmeste form.

Sagen viser sig at have spor tilbage i fortiden helt tilbage til befrielsenssommeren. Der er stadig en øst-vestkonflikt, hvor spionerne lever og genopstår.

Det er forfatternes intention at skrive en serie bøger med samme hovedpersoner og med ca. 5 års fortælleintervaller. Det er fascinerende at læse en hæsblæsende krimi lagt ind i en nær-historisk ramme, hvor musikken, der spilles på båndoptageren og interiøret er tidstypisk som en lille fortælling i fortællingen. Godt skåret – krimiskræddere!

 

Læs også anmeldelse af Om et øjeblik i himlen

En helt anden historie

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
 
 

Håkan Nesser: En helt anden historie

Modstryk 2008

520 sider

Pris 300 kr

 

Håkan Nesser er ikke nogen begynder i skrivefaget. Dette er hans 17. bog, og den er fremragende. Vicekriminalkommisær Barbarotti holder ferie på Gotland sammen med sin kæreste, da han får et brev, der ganske kortfattet fortæller, at en navngiven person vil blive myrdet. Han må afbryde sin ferie og gå på morderjagt, da personen findes stukket ihjel. Men der kommer flere breve og flere mord, og politiet er stort set på bar bund. Ind i historien flettes en fortælling om nogle dage i Frankrig 5 år tidligere, og det er blændende gjort. Selv om politiet sværmer rundt uden spor, mens de spiller morderens spil, er bogen helstøbt, og løsningen er logisk. Vi skal også følge med i Barbarottis privatliv, får han sin Marianne?

Sproget er flot og glidende, og bogen er konstant spændende. Den kan varmt anbefales.

Mordet på imamen

Anmeldt af Eline Andersen

 

 

 

Paul Smith: Mordet på imamen

Hovedland 2008

256 sider

197 kr.

 

Denne her bog er en fiks blanding af krimi og filosofi. Forfatteren lægger ud med at konvertitten, Wahid Abu Svensson – med øgenavnet "Imamen" – bliver halshugget i dybt inde i en skov i det nordlige Halland.

 

Mordet bliver i første omgang lavt prioriteret af politiet, som formoder, at det er den lokale nazist, som står bag. Men så bliver en  anden imam, denne gang i Danmark, myrdet. Den pensionerede Jan Åkeson, bliver sat på sagen. Åkeson har bl.a. udmærket sig ved at opklare Palme-mordet. Man frygter nu, at Mellemøsten vil tro, at det er den danske stat, der står bag mordene.

 

Paul Smith blander fakta og fiktion og fiktion med filosofiske kommentarer til forholdene i Danmark og Sverige. Drivet og hovedhandlingen i Mordet på imamen er dog ren og skær fiktion og af den gode slags.

Profeten

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
 
 

Ole Frøslev: Profeten

People’s press 2008

332 sider

Pris 249 kr.

 

Forfatteren skriver på omslaget af denne bog, at dette er en politiroman. Og det er lige, hvad det er. Vi er i 1943 i København, og vi følger nøje arbejdet på en lokal politistation i den svære besættelsestid. Der er små og store sager, mens politiet kører rundt og passer deres arbejde på cykel og, hvis det virkelig haster, på motorcykel. Biler, det er noget tyskerne har.

En ældre dame findes død i sin lejlighed. På grund af to kopper i køkkenet får politiet mistanke om en forbrydelse, og det viser sig da også, at damen er bedøvet og kvalt med en pude. Nu følger efterforskningen, der peger på en lægprædikant som den skyldige, men det kniber med at finde ham. Det er ham, der er profeten.

Bogen er skrevet lige ud ad landevejen, og den er elementært spændende. Den afdækker det svære forhold til besættelsesmagten og til sabotørerne, hvis gerninger jo aldrig fører til afklaring og arrestation.

Dette er forfatterens fjerde roman, og den bør tjene ham til ære.

Da tiden holdt op

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
 
 

Göran Sahlberg: Da tiden holdt op

Samleren 2008

255 sider

Pris 249 kr

 

Dette er Gören Sahlbergs debutroman, og hvilken debut. Vi er i 50’ernes Sverige, og vores fortæller er bare 7 år. Han nærer en næsegrus beundring for sin tøffelheltede far, der er lægmandsprædikant, og det er lige præcis det, som sønnen også gerne vil blive til. Trods sin alder kan han både læse og skrive, og hans største kærlighed er en skrivemaskine, hvor moderen har fjernet farvebåndet, han skal leve et normalt børneliv og ikke sidde skrivende på begravelsestaler, siger hun. Faderen har guds plan hængende som en planche på væggen, og sønnen venter konstant på trængselstiden og dommedag.

Da begge forældre falder væk en tid på grund af moderens graviditet, må Viola tage over. Viola er kassedame i supermarkedet, og hun elsker at kramme små drenge ind til sin fagre barm. Viola er betaget af Dag Hammerskjöld, der lever et normalt ferieliv i Skåne tæt ved Violas barndomshjem. Hun tager drengen med hjem, og sammen prøver de at liste sig ind på FN generalsekretæren.

Bogen er gennemsyret af en lun humor og af en ægte kærlighed der fascinerer læseren. Her er et lille drengesind, der bevæger sig på fantasiens vinger i de voksnes verden. Tiden holder op på bogens allersidste side. Måske går den i gang igen.

Ulykkesfuglen

Anmeldt af Benedicte Ellekjær
 
 
Camilla Läckberg: Ulykkesfuglen

People’s Press 2008

351 sider

Pris 299 kroner

 

”Ulykkesfuglen” er Camilla Läckbergs fjerde krimi, og den befæster hendes plads blandt de bedste svenske krimiforfattere. Hendes krimier med Patrick Hedström og hans kolleger på Tanumhedes politistation er solgt i over 2 millioner eksemplarer alene i Sverige. Dertil kommer, at de er solgt til 18 lande og filmatiseret som tv-serie. Hvad er det, der er så fascinerende ved de mord og andre grusomheder, der løber løbsk i lillebyen Fjällbacka? Det vrimler jo for tiden med krimier med de samme ingredienser. Så hvad er det, forfatteren kan? For det første kan hun strikke et sindssygt spændende plot sammen, og hun sørger for, at spændingskurven er støt stigende. For det andet inddrager hendes krimier også den private sfære, samlivet mellem Patrick og hans forfatterkæreste Erica. Læserne får et grundigt indblik i parrets samliv og de problemer, der udfolder sig der. Läckberg skildrer med nerve og indlevelse parrets intime liv, og i ”Ulykkesfuglen” skal der snart være bryllup, svigermor blander sig utidigt, brudekjolen strammer, og Patricks overskud drænes i jagten på en seriemorder. Ericas søster, Anna, som i den foregående bog slog sin mand ihjel i nødværge, har måske en romance kørende med Ericas tidligere mand. Og der er mere at samme slags. Læserne får spænding, parret med en tæt skildring af tosomhedsproblemer, de fuldt ud kan identificere sig med. Netop disse skildringer af personernes privatliv har fået flere anmeldere til at råbe op om femikrimier, livsstilskrimier, menstruationslitteratur forklædt som kriminalromaner og lignende. Men salgstallene taler altså deres eget sprog og frikender hende for kritikken. Alligevel synes undertegnede anmelder, at Läckberg skulle skrue en smule ned for samlivsfortællingerne og en smule op for krimimaskinen, så den i højere grad kører et sololøb. Dette er en lille svaghed ved bøgerne, men overstråles af plottets ulidelige spænding: ”Ulykkesfuglen” åbner med en singleulykke, hvor en kvinde findes omkommet i sin bil. Kvinden har en alkoholpromille på 6,1. Men – viser det sig – hun drak notorisk aldrig alkohol. I mellemtiden invaderes Fjällbacka af et reality-show, og en af deltagerne, Barbie, bliver myrdet. Er der en sammenhæng mellem de to mord, er en seriemorder på spil? Patrick får i øvrigt selskab af en ny kollega, den fittnesstrænede, smukke og stærke Hanna Kruse. De to kommer på arbejde. God læselyst! 

Gode bøger vi har læst