Henning Mortensen: Det blanke vand
Gyldendal 2009
168 sider
Pris 199 kr.
Henning Mortensen har de sidste 40 år fået udgivet 50 skrifter. Lyrik, novellesamlinger, børnebøger, rejsebøger og romaner. Denne er en finurlig og veldrejet krimi. Vi er ved Furesøens bred i et palælignende hus, hvor Victor bor med sin kone Julia. I huset arbejder Lillian, en veldrejet kvinde med porcelænsansigt, der kører Fiat Panda. Nu ansættes en havemand, der hedder Henry. Hele spillet drejer sig om intriger disse fire imellem. Hemmeligheder er normen snarere end undtagelsen, og Lillian har en plan.
Denne bog er ganske fremragende. Sproget er let og flydende, og man fanges ind af plottet fra første side. Du har noget til gode med denne bog.