Jægerens hjerte

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
 
 
Deon Meyer: Jægerens hjerte
Borgen 2007
384 sider
Pris 300 kr.
 

Deon Meyer er ikke nogen nybegynder inden for spændingsgenren, men dette er hans første bog på dansk. Og hvilken bog.  Vores helt er en kæmpestor neger, der har en fortid som body guard inden for narkokriminaliteten i Sydafrika, men som nu er blevet en helt anden blid og kærlig person. Fortiden indhenter ham, og han må indfri en æresgæld ved at bringe en harddisk til Zambia inden for en tidsfrist på 72 timer.

Alle ønsker at få fat i denne harddisk. Politiet, efterretningstjenesten, hæren, og helten forsøger at løse sit job ved at køre harddisken på en terrængående motorcykel med alle disse væsener i hælene.

Vi får et indblik i Sydafrikas struktur og kultur, og helt fremmed for denne genre er turen ikke blot elementært sindssygt spændende, men den er også humoristisk.

Man skal tænke sig om, før man begynder på den, for den er ikke til at lægge fra sig før sidste side.

Flygtningen

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
 
Olav Hergel: Flygtningen
Lindhardt og Ringhof 2007
395 sider
Pris 299 kr.
 

Olav Hergel har her leveret en roman, som i spændingsgenren har det hele. Her er terrorisme og drab, her er dagbladsintriger og politiske rævekager, her er flygtningepolitik, næstekærlighed og dilemmaet: Hvad gør man, når en flygtet terrorist ringer på ens dør og beder om hjælp. Olav Hergel er på hjemmebane som journalist på Politiken, og han udstiller os små danskere på det groveste. Vi er selvfede flokdyr, som skal ud at spørge andre om, hvad vi egentlig mener. I plottet er der ikke noget at komme efter. Sproget er flot og flydende, og bogen bliver undervejs elementært så spændende, at man ikke kan lægge den fra sig. Bogen er også en nøgleroman, hvor dagens politikere får sig en over snuden. Flygtningedebatten bliver sat på spidsen på en måde, hvor man fryder sig over det krydrede og grillstegte tema. Over alt er man en flue på væggen og i usædvanlig grad med i bogens begivenheder. 

En vinterdag ved pejsen, og man kan ikke få sig et bedre selskab end med denne bog.

Troldmanden fra Oz

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
 
 
L Frank Baum: Troldmanden fra Oz
Gyldendal 2006
269 sider
Pris 174 kr.
 

Denne roman er mere end hundrede år gammel, men den er ikke spor rusten eller blot anløben. Det er børnelitteratur, når det er bedst. Barnet Dorothy og hunden Toto bliver af en skypumpe ført til et eventyrland – Oz, hvor der er gode og onde hekse, flyvende aber og syvmilesølvsko. Vores personer skal meget igennem, før Dorothy og Toto kommer hjem til Kansas, men læseren sidder fremme i stolen og tænker: Hvad finder forfatteren nu på. Romanen står distancen og lander imellem Alice i eventyrland, Vinden i piletræerne, Peter plys og Tolkien. Et fornemt selskab. Det er udgaven fra år 1900 med de originale tegninger, som Gyldendal har optrykt.

Dette er en bog til højtlæsning for børn i alle aldre – også barnet i den voksne, og jeg sidder hoppende på min anmelderstol og spørger: Hvornår kommer de tretten fortsættelser til de danske læsere?

Blekingegadebanden. Den hårde kerne. Bind 2

Anmeldt af Eline Andersen
 
 

Peter Øvig Knudsen: Blekingegadebanden. Den hårde kerne

Gyldendal 2007

Sider 526

Pris 299 kr.

 

Andet bind af den dokumentariske fortælling om Danmarks historiens største bankrøverier og kriminelle netværk omkring Gotfred Appels idialistiske gruppe KA hedder den hårde kerne.

I dette bind oprulles det gigantiske planlægningsarbejde omkring de store røverier fra bl.a. pengetransporterne og den detaljerede planlægning af kidnapningen af en svensk miliardærsøn.

 

Det er om end mere spændende, mere grufuldt mere fantastisk end bind 1. Som læser sidder jeg og leder efter argumenter til at forstå disse danske mænds handlinger. Og jeg kan ikke finde dem. Fortællingen bygger på historiske kilder fra bl.a. kriminalpolitiet samt lange samtaler med ”stemmen”, som er én af Blekingegadebandens kernemedlemmer. Selv siger Stemmen på et tidspunkt, at han efterfølgende heller ikke selv kan argumentere for sine handlinger dengang: ”Man kan ikke måle nogle få menneskers små lidelser i forhold til mange menneskers store lidelser, for faktum er, at for det enkelte menneske er enhver lidelse absolut.” Vi læser således om nogle af de ofre, som Blekingebanden efterlod i sit kølvand. Ofre, som ikke længere kan arbejde, som er blevet skilt og er gået ned med flaget generelt. Det står helt klart efter læsning af dette andet bind: Det var ikke bare røvere og soldater – krig i fjerne lande – der var ofre i Danmark. Den unge politibetjent, som dræbes under et røveri og hvis familie og kæreste stadig lider under savn og sorg.

 

Man kan som læser beregne sig frem til to mulige drabsmænd – men bogen giver ikke svaret. Ligesom PET heller ikke ønsker at bidrage med svar og forklaringer. Der er stadigt mange ubesvarede spørgsmål. Men forfatteren har med sine to bind formået at kaste lys over én af Danmarks historiens sorteste kapitler i nyere tid.

 

Læs også anmeldelse af Blekingegadebanden. Den danske celle. Bind 1.

GUIDE TIL DETOX®KOST. Mad der glæder din krop

Anmeldt af Hanne Sejer
 
 

Pernille samt Frederick Richardt Damort og Karen Norberg: GUIDE TIL DETOX®KOST. Mad der glæder din krop
Høst & Søn 2007
197 sider

Pris 299  kr.

 

Man tror, det er løgn. Her troede jeg, at jeg gik rundt og levede et forholdsvist sundt liv. OK. Indrømmet. Jeg ved da godt, at fredagsslik og chokoladekage ikke er det sundeste i verden. Men regnede egentlig med, at det godt kunne forsvares – sådan en gang i mellem i hvert tilfælde. Og de grove havregryn med skummet mælk til morgenmad, det troede jeg ganske enkelt ikke kunne gøres sundere.

 

Men hold da op. Jeg skal love for, at kostpyramiden, sukkerstoffer og transfedtet får sig et fur i denne kostguide, som fuldstændig vender mange gængse kostopfattelser på hovedet. Sjældent er jeg blevet så godt informeret om kostråd, baseret på konkrete forklaringer mellem kostindtagelse og indvirkning på kroppen. Der er meget stof til eftertanke og rigtig mange informationer, som fra dag et har sat sit præg på mine daglige mad(u)vaner.

 

En yderst velargumenteret, troværdig og oplysende bog, som bestemt er et spændende indspark i sundhedsdebatten, og som forhåbentlig kan være med til at stille skarpt på danskernes stigende sukkerforbrug og fedme.

 

Eneste lille suk er, at man savner flere opskrifter, da rigtig mange af kogebøgerne hjemme på hylden pludselig får mindre værdi, når man ifølge DETOX®guiden ikke længere må bruge fx kornprodukter, sukker og margarine.

 

Heldigvis er tonen i bogen ikke formanende og bedrevidende i forhold til alle os uvidende noviser, men krydret med god, sund uhøjtidelig humor, ligesom der også er plads til at fokusere på nogle af de mange følelser og tanker, som uvilkårligt opstår, hvis man vælger at lægge sin kost og sit liv om til DETOX®

 

Jeg glæder mig til at sætte tænderne i fortsættelsen: Detox dit liv. Damore-metoden

 

Flunkernes vilde væddeløb

Anmeldt af Hanne Sejer
 
 

Joaquin Cera og Juan Carlos Ramis: Flunkernes vilde væddeløb 

Apostrof 2007
28 sider

Pris 148 kr.

 

Flunkerne finder på de mest utrolige ting. I denne bog, som er nummer 13 i rækken af flunker-bøger, arrangerer flunkerne det første store intergalaktiske væddeløb, som foregår på deres egen planet. En enkelt jordbo, Frode Fyrrig, deltager i væddeløbbet, men flunkerne bruger mange kneb for, at han ikke skal vinde.

 

De farverige tegninger med et mylder af flunker, som udfører opsigtsvækkende påfund, skøre løjer og krumspring, får smilet frem på læben, mens man – efter at have læst de små indledninger til hver væddeløbsetape (kapitel) – kaster sig ud i at finde efterlyste biler, forsvundne genstande, dobbeltgængere, eller hvad det nu er, man som læser stilles af opgaver i de forskellige kapitler.

 

Der er mange timers underholdning, hvis man tager med på rejsen til flunkernes planet, og selvom man ikke kan læse, kan der godt gå lang tid med at se på tegningerne og løse opgaverne, hvis man ind imellem kan få en voksen eller sin storebror til at læse indledningen/opgaven højt.

 

Bogen kan tages frem igen og igen, og man overraskes gerne over finurligheder, som man ikke fik øje på, sidste gang, man havde den i hænderne.

 Som godnat-læsning for mindre børn kan bogen være decideret farlig, da man nemt fordyber sig i opgaverne, tiden flyver og puttetiden ryger fløjten…

Livstid

Anmeldt af Benedicte Ellekjær
 
 
Liza Marklund: Livstid
Gyldendal 2007
461 sider
249 kr.
 

Med sine foregående 6 romaner om journalisten Annika Bengtzon har Liza Marklund etableret sig som en forrygende velskrivende forfatter med en særlig tæft for plottet. Hun formår at bevare overblikket over sit stof og iscenesætte et flerstrenget handlingsforløb med en stadigt stigende spændingskurve, der kulminerer i et fyrværkeri af livsfarlige situationer. I Nobels testamente – den 6. roman – slipper Annika Bentzon (AB) i allersidste øjeblik ud af sin brændende splinternye millionvilla og har selvfølgelig begge sine børn med. Et stunt af format! Men Marklund er en så god fortæller, at det hele alligevel virker sandsynligt og hænger sammen. Med sin nye og syvende krimi om AB Livstid holder hun stilen og står distancen for så vidt, at plottet er dygtigt skruet sammen: Har Julia, veninde til AB, virkelig slået sin mand, en højtplaceret politimand,  og deres 4-årige søn ihjel? De finder liget af manden, mens sønnen synes at være forsvundet. Indicierne er tungtvejende, og ingen tror rigtigt på hendes uskyld, lige bortset fra AB. Hun begynder et omfattende arkæologisk arbejde og graver lag på lag af politimandens fortid. Der kommer yderst belastende fakta for dagens lys, og den helteglorie, der tidligere lyste om mandens hoved, blegner noget. Julia vinder gradvist i troværdighed. Samtidig med at Annika Bengtzon arbejder hårdt med at finde ind til sandheden om den tragiske ulykke, slås hun med sit eget liv. Centralt står konflikten med hendes ellers så gode veninde Anne Snaphane, og den kulminerer i det øjeblik, veninden afviser at hjælpe Annika og hendes børn, da de står uden husly. Men også manden Thomas udviser svigt, da han endegyldigt vender tilbage til den langbenede og æbleduftende Sophia. Som i de foregående romaner om AB handler denne 7. bog om kærlighedens betingelser, venskab, svigt, skyld og magt. Men også om dagspressens vilkår og de dilemmaer, som Annikas chef, Schyman, uafladeligt står i. Liza Marklund er blevet kritiseret for, at det feministiske og kønspolitiske islæt er for fremtrædende, at romanerne fremstår som lukkede kvindeuniverser og dermed er mere femikrimier end krimier. Godt nok fylder kvinden og journalisten Annika Bengtzon meget, hendes følelser, tanker og kriser belyses og fremstilles på en yderst troværdig måde; man kan som kvinde nikke genkendende til mange af aspekterne. Men  – og det er det afgørende – det overskygger aldrig plottet, hæmmer aldrig spændingen i romanerne. Heller ikke i Livstid. Og skulle man synes, at der er lige lovligt meget femiheltindeglorie om Annikas hoved, kan man eksempelvis skele til krimiforfatteren Jo Nesbøs mandlige helt Harry Hole, som har så mange ar på sin krop efter livsfarlige og livstruende begivenheder, at der næppe er plads til flere.         

 
 

Den ottende bonde

Anmeldt af Benedicte Ellekjær
 
 
Bent Haller: Den ottende bonde
Samleren 2007
271 sider
Pris 328 kr.
 

 

”Det var mere et brøl fra et sygt dyr end et skrig fra et menneske. Det var så lang tid siden han havde hørt denne forfærdelige spøgelsesagtige brægen, at han begyndte at svede så skjorten klæbede til ryggen. Han tabte stokken og mærkede en smertefuld krampe fra halsen ned i brystet. Nu … gik hans hjerte i stå”. Oldingen Anton går rundt på sin slægtsgård Oppgården, hvor han bogstaveligt talt overfaldes af fortidens smertefulde begivenheder og situationer. Den ottende bonde begynder i fortiden, hvorefter den veksler imellem fortid og nutid. Denne vekslen levendegør handlingen og laver forstørrede nærbilleder af de tragiske begivenheder i Antons liv. Bent Haller har skrevet en skæbnefortælling om en drengs forhold til sin mor. Og hvilken mor! Hun er et monster af grådighed, iskold kynisme, hykleri og beregnende snuhed, og det, der virkelig får læseren op af stolen, er de grænseoverskridende og kriminelle handlinger, hun foretager. Hendes eneste begær er at blive siddende på Oppgården som den uindskrænkede ejer, og intet får lov at stå i vejen for dette. Heller ikke sønnens lykke. Dermed er romanen i høj grad en skildring af ondskab.  Lykkestunder i Antons liv er kærligheden til  pigen Ingeborg, de venter sammen et barn, men moren griber nådesløst ind – hvordan skal ikke røbes her. Tonen i bogen er lavmælt, selv de mest forfærdende situationer beskrives nøgternt og lige på: ”Sven (karl på gården) klagede konstant over tandpine. Far havde renset hans tænder med petroleum. Det hjalp ikke. De tænder skulle nok ud” (s.24). Romanen er desuden spækket med stærke sansninger af naturen, som især Anton har blik for. Men også det grimme, både det fysiske og det moralske, har en fremtrædende plads i bogen. Midt i denne ellers realistiske fortælling har Haller indlagt nogle fantastiske elementer, bl.a. ser den døende Anton sine afdøde slægtninge lyslevende for sig og taler med dem. Disse spøgelser kommenterer indimellem handlingen, hvilket giver perspektiv og dybde i det fortalte – og humor. Romanen tilbyder læseren en skildring af et 90-årigt langt liv som bonde i det nittende århundrede, og samtidig er den også et tidsbillede og et stykke kulturhistorie. Tiden er omdrejningsfaktoren; hvad gør den ved os? Læs bogen og bliv klogere på det liv, som tiden bærer frem. Og den ottende bonde – hvem pokker er han? Det må læseren selv finde ud af.     

Blekingegadebanden. Den danske celle

Anmeldt af Eline Andersen
 
 

Peter Øvig Knudsen: Blekingegadebanden. Den danske celle:

Gyldendal 2007

434 sider

Pris 299 kr.

 

I denne uge modtog Peter Øvig Knudsen den fornemme Cavling-pris for sit to-bindsværk om Blekingegadebanden. Det er ikke tilfældigt: Peter Øvig Knudsen har formået at skabe en interessant hybrid mellem en højspændt kriminalroman og en historisk rapport, som handler om intet mindre end kriminel aktivitet og terrorstøtte begået af ærkedanskere i liden Dannevang. Det danske efterretningsvæsen og bagmandspolitiet er blevet rusket godt og grundigt op i, og vores egen statsminister Anders Fogh Rasmussen har angiveligt sagt, at alt skal frem i sagen om Blekingegadebanden, og forfatteren ønsker PET’s arkiver åbnet.

I bind 1, Den danske celle, fortælles historien om, hvorledes idealisten Gotfred Appel og hans samleverske Ulla Hauton samler en gruppe unge omkring sig. Og hvorledes disse unge kommer til at udgøre den danske celle, som de næste ti år begår grov kriminalitet for at skaffe midler til specielt PFLP’s arbejde i mellemøsten. Bogen er en dokumentarisk skildring, som baserer sig på interviews og historiske kilder fra både politi og efterretningsvæsen.

Fair nok at læse om eksempelvis uhyrligheder begået under 2. verdenskrig af danskere. Peter Øvrig Knudsen har f.eks. skrevet om bødlen Ib Birkedal Hansen. Men det var en anden tid og andre situationer.

Men når forfatteren bevæger sig ud af krigstidens skygger og afdækker et skyggedanmark med fjendebilleder, krigsallierede, militærtræning i mellemøsten og kriminalitet i Glostrup nærmest lige her og nu og i hvert fald, mens jeg selv kan huske det – så er det så fascinerende, så afskrækkende, så frygteligt at læse, fordi der inde i mit lille jyske hoved ikke er ét eneste godt argument for den danske celles handlinger.

Vi ses i morgen- en pårørendes beretning

Anmeldt af Eline Andersen
 
 

Eva Jørgensen: Vi ses i morgen – en pårørendes beretning

Rosinante 2007

233 sider

Pris 249 kr.

 

Dette er en hudløs stærk skildring af Eva Jørgensen, som fortæller om, hvorledes hun i løbet af blot ét enkelt år både blev gift, mor og enke. Eva Jørgensen, en kendt tv-journalist, mister sin mand efter sammen med ham at have haft døden tæt ind på livet. Hendes mand får konstateret ALS, en aggressiv form for sklerose.

Eva Jørgensen skriver i et kortfattet men dog meget poetisk sprog om følelserne, angsten, hadet og kærligheden til livet. Hun formår at fortælle sin historie på en måde, så man som læser sidder tilbage med en klar oplevelse af at kunne forstå hendes skildring med hjertet. Og det er, synes jeg, en forfatters største udfording – og når det lykkes, kan jeg blot sige, at DET er en god bog.

 

Bogen er hurtigt læst, men den fordøjes langsomt. Først og fremmest fordi den handler om det at  være pårørende til et menneske med en dødelig sygdom.  Eva Jørgensen skriver selv i sit forord: ”Det er en rolle, som kræver tilgivelse. Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Den sværeste at tilgive er én selv”

Gode bøger vi har læst