Anmeldt af Eline Andersen
Tina Scheftelowitz & Christine Bille Nielsen: Vegetarisk vellyst – find dit grønne punkt
Politiken 2009
233 sider
Pris 250 kr.
OK – jeg ved godt, at vegetarmad er noget med bønner og linser. Jeg ved godt, at det er grønnere, mere miljøvenligt og matcher vores fokus på co2. Men et er at vide – et andet er at handle. Med Vegetarisk vellyst har jeg faktisk fået lyst til at kaste mig ud i kødløse menuer. Det krævede lige, at jeg var en tur rundt i byen i et par helsekostforretninger og et asiatisk supermarked. Men nu kører det! Det er forfriskende i denne hvide og kolde tid at spise grønt og varmt. Bogen kan varmt anbefales, netop fordi den gør det nemt at ændre både madrutiner og familiens forventninger til aftenens menu.
Jeg synes, det er en fræk titel! Og det gør bestemt ikke noget! Grønt skal også gerne være frækt……..