Anmeldt af Eline Andersen
Leif Davidsen: På udkig efter Hemingway
Lindhardt og Ringhof 2008
384 sider
Pris 299,95 kr
Leif Davidsen tager os med til Cuba sammen med John C. Petersen, gymnasielektor i spansk og historie fra Ringkøbing. John C er oprindeligt taget til Key West for at gå i helten Hemingways fodspor. Her møder han måske tilfældigt en ældre eksilcubaner, der beder ham overbringe et brev til hans datter på Cuba. Herfra bliver vesterhavsjyden kastet ud i en skræmmende tur gennem Cubas underskov af agenter og dobbeltagenter, erotisk salsa og revolutionens glemte helte.
Det er en gedigen krimi – som underholder med sit plot, og som giver et meget fint billede af Cuba som land og legende.