Oscar Wao & hans korte og forunderlige liv

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
 
 

Junot Diaz: Oscar Wao & hans korte og forunderlige liv

Oversat af  Niels Lyngsø

Gyldendal 2008

352 sider

Pris 299 kr.

 

Junot Diaz er universitetsprofessor i USA og har tidligere skrevet en novellesamling samt noveller til forskellige blade. Dette er hans første roman og hvilken roman… Den har vundet Pullitzer prisen 2008 samt andre flotte priser, og når man læser den, forstår man let hvorfor. Det er simpelthen et brag af en bog.

Oscar er en fed fantasy nørd, der har den ambition at blive domenikanernes svar på Tolkien samt yderligere den ambition ikke at dø som jomfru. Han har sine rødder dels i den Domenikanske republik, dels i New Jersey, og bogen udstiller problemerne under Trujillos styre i den Domenikanske republik. Den handler om kulturkløfter og kærlighed, om Oacar og hans rebelske søster Lola samt om den vilde mor Belicia. Sproget er flydende men rigt forsynet med spanske udtryk. Der er en ordliste bag i bogen, men undertegnede slog kun få af udtrykkene op uden at det ødelagde handlingen, det er nærmest et krydderi, der giver fart i teksten.

Denne bog bliver en af årets bedste udgivelser om ikke den bedste.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *