Ny nordisk gastronomi

Anmeldt af Eline Andersen

Bent Christensen: Ny nordisk gastronomi
Politikens Forlag 2012
288 sider
450 kr.

”Ny nordisk gastronomi – Fortolkninger på 16 toprestauranter” er en visuel lækkerbisken for os, der ofte læser kogebøger for oplevelsen mere end for opskrifterne. Bogen er skrevet af redaktøren af Den Danske Spiseguide, Bent Christensen. Forfatteren serverer her 16 retters ny nordisk med hele menuen: Portrætter af mad, sted og køkkenchef – krydret med
tre opskrifter fra hver.

Det er cremen af dansk køkkenkunst og dens kreatører, som skildres i smukke beskrivelser og appetitlige billeder.  Det er en smagfuld indføring i netop nordisk gastronomi, som bl.a. baserer sig på lokale produkter og danske råvarer.

Med ny nordisk gastronomi har Bent Christensen ikke blot samlet beskrivelser af og fra nogle af de fineste restauranter i Danmark, han har også lavet dosmersedlen til netop de kulinariske oplevelser, jeg rigtigt godt kunne tænke mig at gafle.

Restauranterne er: Alberto, KAOC, Dragsholm Slot, Falsled Kro, formel B, Frederikshøj, Geranium, Henne Kirkeby Kro, Herman,, Malling & Schmidt, Mielcke & Hurtigkarl, Noma, Saison, Søllerød Kro, Ti Trin Ned, Villa Vest

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *