Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
Katherine Boo: Bag det evigt smukke
Oversat af Martin Aitken
Gads forlag 2012
302 sider
Pris 299 kr.
Katherine Boo er amerikansk journalist, der er indisk gift.
Tidligere har hun skrevet i flere medier om fattige og udsattes kår i Amerika,
og hun har gjort det så godt, at hun har fået Pulitzerprisen. Efter sit indiske
ægteskab begyndte hun at interessere sig for forholdene for de fattige i
Indien, og hun levede og efterforskede mere end tre år i en slumby i en af
Mumbais forstæder tæt ved lufthavnen. Det er der kommet denne bog ud af,
slumfolket fortalt af slumfolket så dramadokumentarisk flot, at man græmmes,
sørger, næsten græder men også smiler, mens man hypnotiseret læser videre. Tænk
at de kan leve under så primitive og beskidte forhold, at samfundet betragter
dem som værdiløse udskud, der blot inviterer til politivold, korruption,
udnyttelse af dem, der levet på bunden i lortet af at indsamle affald og sælge
det. Man kommer tæt på de enkelte mennesker, lærer dem at kende, som de er,
føler for dem i deres kamp og deres sølle ambitioner om at få en IPod. Læs den
og du vil skamme dig næste gang du lader vandet løbe, mens du børster tænder.