Netherland

Anmeldt at Eline Andersen
 
Joseph O’Neill: Netherland
Klim 2010
287 sider
Pris 299 kr.
 
På 9 års dagen for terrorangrebet på World Trade Center synes det helt oplagt at komme med anmeldelsen af Netherland, som beskriver finansmanden Hans van den Broeks liv efter netop 11. september. Han lever det gode liv i New York med sin kone Rachel og deres fælles søn, men terrorangrebet på byen d. 11. september 2001 bliver en traumatisk oplevelse og vendepunkt for Hans og Rachel. Hun flytter tilbage til England med sønnen, efterladende Hans alene og trist.
Hans lukker sig inde på sit hotel og forsøger på bedste vis at klare sig gennem dagen som vellønnet børsanalytiker og sørgende græsenkemand i New York.
Først da han møder immigranten Chuck Ramkissoon ændrer tilværelsen sig. Deres fælles passion for cricketsporten bliver den platform venskabet udvikler sig på.
Netherland er en bog uden et eneste overflødigt ord, en bog om immigranters møde med storbyen før og efter terrorangrebet på World Trade Center. Forfatteren formår at holde alle de mange tråde i fortællingen sammen uden at de filtrer ind i hinanden – flot læseoplevelse.
 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *