Min broders vogter

Anmeldt af Eline Andersen

 

 

Leif Davidsen: Min broders vogter

Lindhardt og Ringhof 2010

464 sider

Pris 299,95 kr.

 

Indrømmet: Jeg kan godt lide Leif Davidsens romaner! De ligger og vipper i grænselandet mellem historie- og krimitimen. Davidsen ved en masse og forstår at formidle det. Måske skulle man tage konsekvensen og indsætte ham som historielærer på min søns skole!? Nå men, vi skal til anmeldelsen af Davidsens seneste roman: Min broders vogter.

 

’Min broders vogter’ handler om danske Magnus Meyer, der som ganske ung forlader den danske provins for at slippe ud af sin fars strenge greb efter moderens død. Hans rejse bringer ham til Argentina og USA, hvor et mafiamord imidlertid sender ham på flugt. I mellemtiden er hans lillebror, den friske og idealistiske Mads, rejst til Spanien for at kæmpe på Folkefrontens side i den blodige borgerkrig i optakten til Anden Verdenskrig.

 

Den spanske borgerkrig, det spanske guld og de danske frivillige får kød og blod i Min broders vogter, som på underholdende og meget velskreven vis fletter romanen ind i historien.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *