Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
Ian Rankin: Magten og æren
Oversat af Søren K. Barsøe
Klim 2012
347 sider
Pris 299 kr.
Fantastisk at Rankin kan skrive den ene efter den anden
smaddergode kriminalkommissær Rebus-roman. Det er nu blevet til 17 bind, og
denne udkom faktisk i 1995 i Skotland, men så er også alle Rebusbøgerne udgivet
på dansk. Rankin kan lavet et plot, der holder, problemstillingerne er klare og
løsningen ikke så let at se for læseren før til sidst. Rebus er en næsten neurotisk
ærlig strømer i Edinburgh, han er også enspænder, der løser problemerne med alt
for lidt samarbejde med sine kolleger. Han er glad for sprut, smøger og kvinder,
hvilket er med til at gøre ham menneskelig. I denne bog forsvinder
borgmesterens datter (bortført?), to unge fyre kaster sig i døden, en kendt
byrådspolitiker er vidne til et spektakulært selvmord, og bag det hele er der korruption,
bestikkelser og allehånde magtmisbrug blandt byens spidser. Hvem kan man stole
på og hvem ikke? Det er en fornøjelse at læse Rankin, vel er der mord og vold,
men den er ikke penslet ud i det groteske, og sproget er dejligt let at læse,
man tager trygt en Rankin-bog med på ferie, det gælder også denne.