Kernesund mad

Anmeldt af Hanne Sejer

 

 

Ninka-Bernadette Mauritson & Thorbjörg Hafsteinsdottir: Kernesund mad

Politikens Forlag 2008
208 sider

Pris 249 kr.

 

”Kernesund mad” efterfølgeren til ”Kernesund familie” og er bare sådan en opskriftsbog man ikke kan vente med at komme i gang med at afprøve i køkkenet. Et er de mange farvestrålende illustrationer, der straks får tænderne til at løbe i vand, noget andet er en forventning om, at man også vil kunne lokke flere af retterne i selv yngre familiemedlemmer.


De fleste af retterne ser overkommelige ud i tilberedningsfasen, om end der er en del af ingredienserne, som skal indkøbes til lejligheden. Men det er egentlig det, der er med til at gøre bogen spændende, for med en noget ensformigt spisende familie giver bogen et dejligt forfriskende pust, der tilføre nye muligheder og sundhedsmæssigt set retter op på så gamle klassikere som fx spagetti med kødsovs.

 

Alle opskrifterne følger grundprincippet om at undgå sukker, mælk og over-forarbejde fødevarer, men derimod lave mad, som kroppen kan genkende, bruge og blive stærk af.

 

Bogen er meget overskuelig og godt bygget op med afsnit, der forklarer og argumenterer for de nye kostråd, ligesom det er slemt motiverende at høre om de mange positive følgevirkninger der er forbundet med den kernesunde mad.

 

Der er både bud på sund morgenmad, madpakker, aftens- og festmåltider, og jeg føler mig ret sikker på, at vi skal igennem de fleste af dem i den kommende tid.

 

Et lille tjek i køle- og køkkenskabene hjælper godt til med at lægge byggestenene for den kernesunde mad, ligesom indkøbsfif og –vejledning i bogen hjælper til med at finde vejen til de gode råvarer.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *