Deon Meyer er ikke nogen nybegynder inden for spændingsgenren, men dette er hans første bog på dansk. Og hvilken bog. Vores helt er en kæmpestor neger, der har en fortid som body guard inden for narkokriminaliteten i Sydafrika, men som nu er blevet en helt anden blid og kærlig person. Fortiden indhenter ham, og han må indfri en æresgæld ved at bringe en harddisk til Zambia inden for en tidsfrist på 72 timer.
Alle ønsker at få fat i denne harddisk. Politiet, efterretningstjenesten, hæren, og helten forsøger at løse sit job ved at køre harddisken på en terrængående motorcykel med alle disse væsener i hælene.
Vi får et indblik i Sydafrikas struktur og kultur, og helt fremmed for denne genre er turen ikke blot elementært sindssygt spændende, men den er også humoristisk.
Man skal tænke sig om, før man begynder på den, for den er ikke til at lægge fra sig før sidste side.