Olav Hergel har her leveret en roman, som i spændingsgenren har det hele. Her er terrorisme og drab, her er dagbladsintriger og politiske rævekager, her er flygtningepolitik, næstekærlighed og dilemmaet: Hvad gør man, når en flygtet terrorist ringer på ens dør og beder om hjælp. Olav Hergel er på hjemmebane som journalist på Politiken, og han udstiller os små danskere på det groveste. Vi er selvfede flokdyr, som skal ud at spørge andre om, hvad vi egentlig mener. I plottet er der ikke noget at komme efter. Sproget er flot og flydende, og bogen bliver undervejs elementært så spændende, at man ikke kan lægge den fra sig. Bogen er også en nøgleroman, hvor dagens politikere får sig en over snuden. Flygtningedebatten bliver sat på spidsen på en måde, hvor man fryder sig over det krydrede og grillstegte tema. Over alt er man en flue på væggen og i usædvanlig grad med i bogens begivenheder.
En vinterdag ved pejsen, og man kan ikke få sig et bedre selskab end med denne bog.