I spejlet bor en voksen mands ansigt

anmeldt af Eline Andersen

Claus Høxbroe: I spejlet bor en voksen mands ansigt
Gentlemen’s Jockey Club 2024
112 sider
189 kr.
Indrømmet: Jeg kan godt lide digtsamlinger. Hvorfor? Jow, fordi digte – hvis de er godt skruet sammen – meget præcist formidler alt fra sorg til glæde og livet derimellem. Claus Høxbroe skriver sådanne digte. De har et nostalgisk beat, men for en voksen kvindes ansigt fungerer det ganske godt.   Som Høxbroe skriver: .. det føles som i går og alligevel som en evighed siden… Det er også lige der jeg er, og når litteratur og poesi rammer mig, hvor jeg er, så er jeg solgt. Alderen og udlængslen – ja – netop – rejse for at opleve – digte for at genopleve og sådan kunne jeg blive ved. Skriv, for syttan, Høxbroe – og så skal jeg nok forsøge at holde tempoet med mine slidte briller i det duggede spejl.