I skjul af skyggerne

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Helene Tursten: I skjul af skyggerne

Oversat af Charlotte A.E. Glahn

Lindhardt og Ringhof 2012

254 side

Pris 300 kr.

Helene Tursten er en rutineret krimiforfatter. Hun
debuterede i 1998, og det er blevet til nu 10 bøger med kriminalinspektør Irene
Huss. Irene Huss er en sympatisk efterforsker. Hun er ikke fraskilt, ikke
alkoholiseret, hun er teamarbejder og lykkeligt gift med sin Krister, der i
denne bog netop har startet sin egen restaurant. Det er en barsk bog denne her,
for den foregår i det kriminelle miljø, hvor man bare brænder ens fjender af i
levende live, accepterer mord og insisterer på selv at hævne fornærmelser eller
mord på folk i egne rækker. Krister bliver udsat for pres til at skulle betale
beskyttelsespenge for sin nye restaurant, ellers vil det gå ud over hans
familie, og for at sætte trumf på, sprænger de lige en bombe under han bil. Så
må Huss familien gå under jorden, og Irene må få skovlen under disse banditter.
Det er en god bog denne her. Den er blottet for billige effekter, fortæller så
nøgternt, hvad der foregår, så man tror det er den reneste sandhed, og den er
spændende. Det er godt at Helene Tursten fik gigt og måtte udskifte
tandlægeboret med en computer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *