Anmeldt af Ib Ahnfeldt
Bo Tao Michaëlis: Hemingway, en mand og en myte
Gyldendal 2016
360 sider
Pris 300 kr.
Hemingway 1899-1961 har som mand mere end som forfatter sat sig sine spor i eftertiden. Han dyrkes på Cuba, hvor han levede de sidste 20 år af sit liv. Hans mærkedage fejres og mennesker kommer langvejs fra for at konkurrere om, hvem der ligner Hemingway mest. Så Hemingway forstod at iscenesætte sig, men ret skal være ret, han kunne også skrive, og jeg har læst det meste af hans værker, det gjorde man jo i halvtredserne og tresserne. Jeg kan forstå på denne biografi, at jeg ikke nær har fået det hele ud af hans bøger. Michaëlis skriver bragende godt, og han er også i den grad inde i sit stof, at det kun kan imponere. Hvordan var så Hemingway som mand. Chauvinist, skørtejæger, der pralede overdrevent med sine erobringer, gik på storvildtjagt i Afrika og skød mere storvildt i sine historier end i virkeligheden. Han var gift fire gange, vi får historien om hans ægteskaber, og han har sandt for dyden ikke været nem at være gift med. Han havde et livslangt alkoholproblem. De sidste mange år af sit liv drak han fra morgenstunden en flaske Gordons gin om dagen plus det løse, vin, rom, øl og hans specielle drink på yndlingsbaren i Havanna. I 1953 fik han Pulitzerprisen og i 1954 fik han Nobelprisen for Den gamle mand og havet. Det var fuldt fortjent. Det er en pragtfuld tidløs bog, som man kan lægge lige så meget symbolik i, som man vil. Michaëlis fortæller os, at Hemingway væddede med gutterne i baren om, hvem der kunne skrive den korteste roman. Hemingway vandt, han skrev kun fire ord: Børnesko sælges, aldrig brugt. Det siger meget om, hvordan hans bøger indeholder lige så meget mellem linjerne som på linjerne. Hatten af for Michaëlis, der har vist os denne gamle, fede alkoholiker, der sloges med sine familiære depressioner og endte med at skyde sig.