Helligdag

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Graham Swift: Helligdag

Oversat af Claus Bech

Gyldendal 2017

148 sider

Pris 200 kr.

Graham Swift er englænder, og han er både modtager af Man Booker prisen og filmatiseret, så han kan skrive. Det viser han også her. Bogen handler om den 22 årige forældreløse Jane Fairchild, der arbejder i huset hos den velhavende familie Niven. Nu er det helligdag, og Jane har fri til at gøre, hvad hun vil. Hun har en romance kørende med sønnen på en naboejendom, Paul Sheringham, og da han er alene hjemme, cykler hun over til ham for at få sex og nærhed i det tomme hus. Hun får begge dele. Det er d. 30 marts 1924. Paul er ellers forlovet og skal giftes en uge senere, så han har en middagsaftale med sin forlovede, som han forlader huset for at holde. Jane er nu alene i det store hus, og hun går nøgen rundt for at opleve rummene og deres indretning. Det er sanseligt beskrevet, så læseren næsten svæver med sammen med den nøgne pige. Men noget sker, og alting braser sammen. Vi får fortællingen af Jane nu i en gammel alder, men hun husker alt. Det er en sexet, velkomponeret lille bog, der skærer ind i hjertet på læseren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *