Gudindens sidste offer

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

Bille & Bille: Gudindens sidste offer

Politiken 2012

304 sider

Pris 250 kr.

Vi har fået endnu et nyt dansk krimiforfatterpar, Bille
& Bille, og de er dygtige. Denne deres første bog har heltinden Thea Vind,
som er internetredaktør med interesse for arkæologi, og vi forventer at
forfatterne følger op med flere bind med samme hovedfigur. De skal være
velkommen. Bogen her handler om ulovlig handel med arkæologiske artikler fra
mellemøsten til samlere i hele verden. Der er gigantiske summer på spil samt
betydelig prestige i forskerkredse for at kunne publicere nyheder først. Vi får
et grundigt indblik i, hvordan arkæologer arbejder, og skal tro på, at man kan
blive bindegal og begå mord for et samlerobjekt, og det er hele denne magtkamp
mellem kapital, magt, prestige, penge og galskab, som Thea Vind skal udrede. Det
sker ikke uden mord, og bestemt heller ikke uden spænding. Det er en god bog,
som passer lige til en vinterweek-end.

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *