From hell

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
 
 

Alan Moore, Eddie Campbell: From Hell

Oversat af Lilian Kingo

Faraos cigarer 2008

523 sider

Pris 398 kr.

 

Her har vi en tonstung tegneseriebog på mere end 500 sider. Det er en samling af tegneseriehæfter, der udkom 1989 til 1996, og der ligger 10 års research bag værket. Værket handler om Victoriatidens England og mere specifikt om Jack the ripper-mordene i 1888. Det bliver der en glimrende skildring ud af, dels elementært spændende, dels et meget troværdigt billede af London på den tid. Der er noter til siderne bag i bogen, som er fyldestgørende. Jack the ripper-mordene var mord på 5 unge prostituerede kvinder, og morderen blev aldrig fundet. I dette værk udpeges morderen som en med forbindelse til kongehuset, men flere andre muligheder står åbne.

Selv om teksten i billederne ikke er særlig læsevenlig, har det været en fornøjelse at læse denne bog. De sort-hvide tegninger illustrerer udmærket handlingen, som er let at følge. Alt i alt er dette tæt på at være et mesterværk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *