Don Winslow: Frankie Machines vinter
Oversat af Allan Hilton Andersen
Forlaget Klim 2008
329 sider
Pris 299 kr.
Don Winslow har skrevet en halv snes kriminalromaner, men dette er den første, der er oversat til dansk.
Han gør det glimrende. Frank Machianno er en respektabel borger, der driver sin agnburik på havnen i San Diego. Sådan har det ikke altid været. Frank har været hit-man for mafiaen, og en dag bliver han indhentet af fortiden, da nogen forsøger at slå ham ihjel. Vi får en række tilbageblik på hans mafia-tid, som er glimrende beskrevet. Frank må gå underjorden med mafiaen og politiet i hælene, og så kører plottet. Romanen er umiddelbart spændende, den er velskrevet og letlæst, så jeg vil kun ønske Winslow velkommen på det danske marked. Jeg glæder mig til at læse den næste Winslow bog.