Forkynderen

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Sander Jakobsen: Forkynderen
Forlaget Punktum 2013
382 sider
Pris 300 kr.

Sander Jakobsen er pseudonym for forfatterparret Dagmar Winther og Kenneth Degnbol, som henholdsvis er journalist og musikteoretiker. Dette er deres debutroman, og den er bestemt værd at læse. En præstefrue bliver meningsløst skudt og dræbt i landsbyen Roslinge. Ægteparret har ikke været særlig tæt på hinanden, manden ved ikke, hvad hans kone laver hver tirsdag, hvor hun har mærket dagen af i sin kalender. Thea Krogh er kriminalinspektøren, der skal opklare mordet, men hun står på fuldstændig bar bund. Endnu et skuddrab forekommer i Nordjylland, og det er længe uklart, om der er en forbindelse mellem de to drab. Det bliver langs ad vejen rigtigt spændende, vi er oppe mod voldsomt manipulerende kræfter, og indimellem bliver bogen ganske tankevækkende. Hvad er skyld og hvem er skyldig? Spændingen er stigende, men naturligvis knyttes handlingen sammen til slut. Jeg vil gerne læse mere af dette forfatterpar, det er faktisk mere end bare endnu en krimi, den er svær at lægge bag sig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *