Anmeldt af Ib Ahnfeldt
Ole Clifford: Katharerne
Rosenkilde & Bahnhof 2014
557 sider
Pris 295 kr.
Dette er Ole Cliffords tiende roman, og den er strålende. Det har taget forfatteren fem år at grave alle de oplysninger frem, som han beskriver i bogen, og som læser er man ikke i tvivl om, at de passer. Katharerne var en religiøs sekt, som fortrinsvis fandtes i Sydfrankrig, det nordlige Spanien og en smule i det nordlige Italien i årene 1000 til 1330. De mente sig selv kristne og byggede deres tro på det nye testamente. De troede på to udgaver af gud, den onde gud, som herskede her på jorden, og den gode gud, som herskede efter døden. De var vegetarer, asketiske uden sans for rigdom, pacifister, og de fornægtede kødets lyster. De adelige i Sydfrankrig støttede dem, men den katolske kirke anså dem for kættere og indledte i begyndelsen af 1200 tallet et korstog mod dem og dræbte tusinder og atter tusinder af dem på den mest bestialske måde. Det fortælles, at en million Katharer blev udryddet, pint, mutileret, brændt levende på bål, og i dag er der ikke nogen Katharer tilbage. Vi følger i bogen to spor. Det ene foregår i 1244, hvor fire Katharer udvælges til at fragte ordenens værdier til sikre steder, og det er disse fires færd, der beskrives. Det andet spor foregår i nutiden, hvor astrofysikeren Viktor opholder sig i en stor villa ved Saint Tropez. Han bliver af privatchaufføren kørt rundt til de gamle Katharborgruiner og får fortalt historien om Katharerne. Viktor bliver berettiget forarget og skriver et brev til paven, hvor han opfordrer denne til offentligt at undskylde de 800 år gamle massakre, men Vatikanet opfatter det som en trussel mod paven. Bogen er spændende, den er fortalt langsommere end Dan Brown ville gøre det, men den er ellers i samme genre, og så får man masser at vide om Katharerne, alt i alt en udelt fornøjelse at læse.