En frygt for sort vand

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

sort_vand_0

Craig Russel: En frygt for sort vand

Oversat af Ole Lindegård Henriksen

Forlaget Hovedland 2015

320 sider

Pris 268 kr.

Craig Russel er en garvet forfatter, som også er prisbelønnet for sine krimier. Dette er femte bind i serien om politimanden Jan Fabel fra mordkommissionen i Hamborg. Den er spændende anderledes. Der er en netværksmorder på spil i byen, men nu dukker også en anden type mord op, mord hvor det ser ud som om en organisation, der kaldes Pharos, kan være involveret. Pharos kæmper for miljøet, er meget stærk økonomisk og har bygget et kæmpehus ved et fyrtårn ud til havet. Deres metoder tåler ikke dagens lys, og de kommer mere og mere i fokus i denne bog. Der er flere mord, og selv Jan Fabel må se sig selv som offer. Bogen er indiskutabelt spændende. Den er også meget lidt sandsynlig, men som læser klistrer man til siderne for at få at vide, hvad Dette Pharos er for noget, og hvorfor skal så mange mennesker myrdes. Udredningen er klassisk politiarbejde, hvor politiet ikke har meget at gå efter, men de mistænker så meget, at de griber ind. Jeg har nydt bogen som en spændingsroman, og ham Jan Fabel han er nok mere heldig end det er troværdigt. Men jeg kan trygt ønske jer god fornøjelse med denne thriller.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *