Drakenberg

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Morten Leth Jacobsen: Drakenberg

T urbine 2018

328 sider

Pris300 kr.

Dette er en pragtfuld biografi af verdens ældste mand fortalt af en forfatter, der kan sit kram. Drakenberg blev født 13.11.1626, og han døde 3.10 1772. Han blev således 146 år gammel. Disse tal skal tages med forbehold. Hans dødsdag ligger fast, men hans fødselsdag har været umulig at bestemme. Drakenberg blev født i Norge, blev oplært i sejlads, men han fik smag for mere end at sejle lokalt. Så han blev matros på langturssejlerne og som sådan kom han viden om. Han havde et talent for at fortælle historier, og dem byttede han for mad – og vin. Hans sidste arbejdssted var Tyrkiet, hvor han var slave i mange år, men han flygtede sammen med tre andre i en stjålet båd og sejlede til Malta. Derfra sejlede han til Frankrig, og han endte i Århus. Der boede han i Fiskergade i stueetagen på et lille hus. Han levede af at fortælle sine utrolige historier, og selv om han var gammel, kunne han lægge arm med de unge og vinde. Romanen er godt fortalt, og det er en fryd at læse den, man fornemmet, at hvis bare lidt af det er sandt, så har han haft et godt og spændende liv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *