Anmeldt af Eline Andersen
Knud Hansen: Dostojevskij (1 oplag 1973)
Carl Stief: Om at læse Dostojevskij (1 oplag 1965)
Bechs Forlag 2021
Sider 505//60
Pris: 300kr//80 kr
I mit fødeår, 1965, udkom ’Om at læse Dostojevskij ’ som et supplement til Einar Thomassens oversættelser af Dostojevskijs Samlede Værker, 1- 24 (1965). Selv noget så ’gammelt’ som Stiefs introduktion til at læse endnu ældre litteratur af den russiske forfatter, Dostojevskij, kan noget! Jeg læste først introduktionen fordi den umiddelbart så mest tilgængelig ud 😊 på 60 sider og i et meget overskueligt sprog fortæller Stief om Dostojevskijs værker og det liv, som gav ham inspiration. Det er lidt ligesom katten om den varme grød, for Knud Hansens Dostojevskij, som er blevet genoptrykt i anledning af Dostojevskijs 200 års fødselsår, er en noget længere gennemgang af russerens værker. Selvom jeg endnu har Forbrydelse og straf, Idioten og Brødrene Karamazov tilgode, så synes jeg, at jeg har fået et glimrende fundament til at tage fat på originalværkerne. Faktisk glæder jeg mig til at læse Idioten, som jeg har besluttet mig fo at læse først. Uden Stiefs og Hansens hjælp, havde jeg ikke turde binde an på at læse dem. Og det ville i sandhed have været en litterær forbrydelse, som jeg burde have været blevet straffet for. Tak