Det skal råbes

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
 
 

Jan Lindhardt: Det skal råbes

Kristeligt dagblad 2008

205 sider

Pris 249 kr

 

Jan Lindhardt har begået denne vidunderlige lille bog. Han skriver fra hjertet om sin kristendom, som er Grundvigiansk ”light”, og han kommer ind på mange ting under vejs. Muslimerne skal lige have lidt med riven, og det skal Grosbøl også, men det er ok. Eksistensen af en skabende og opretholdende gud vil vel altid være til debat.

Jan Lindhardt fortæller om sin udvikling fra de unge år, hvor han var handikappet af en så voldsom stammen, at han ikke kunne sige sit eget navn. Men han kom over det og blev den mest synlige biskop på sin tid. Dette var en del af hans målsætning. Der skulle laves reklame for folkekirken, som han ønsker skal bestå i den nuværende form.

Hvis man har bare en smule interesse for kirken, er dette en nødvendig bog, som er læseværdig i allerhøjeste grad.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *