Anmeldt af Eline Andersen
Henrik Jensen: Det ordentlige menneske
Kristeligt Dagblads Forlag 2009
254 sider
Pris 249 kr.
Først var der Det uperfekte menneske, hvor Jørgen Leth løftede sløret for menneskets (ham selv mestendels) mange flader i den uperfekte prisme. Sidenhen kastede Thomas Blachman sig ind i koret af mænd, der har brug for at beskrive mennesket/manden: Det kolossale menneske.
Seneste skud på menneskestammen er Henrik Jensens bog: Det ordentlige menneske. Og her har tonen heldigvis fået en lidt anden lyd. Godt nok er der stadig en mand med et budskab – men her lytter hans trofaste – hun – kat trods alt med.
I Det ordentlige menneske tager Henrik Jensen fat, hvor de to andre slap. For hvad er resultatet af offermentaliteten og autoritetstabet? Det er et samfund fyldt med kolossale mennesker, (u)perfekte mennesker, kompetente mennesker – men med meget få ordentlige mennesker.
Henrik Jensen fortæller om Det ordentlige menneske og om hvordan vi kan genfinde/genkende det.
Ja, man kan blive det ordentlige menneske, man allerede har i sig. Det ordentlige menneske viser hvordan! Og på en ordentlig måde: "I en daglig sammenhæng viser de sig som dem, der ikke går af vejen for at hjælpe andre. Dem, som træder et skridt frem, når andre træder et skridt tilbage, som i stedet for hele tiden at koncentrere sig om sig selv kan finde på at gøre noget for at få andre på ret køl.", som han selv skriver det i sin indledning.
Dette er helt klart en ordentlig bog – som skal forfra og hele vejen igennem ordentlige beskrivelser og forklaringer.