Den urolige mand

Anmeldt Eline Andersen

 

 

 

Henning Mankell: Den urolige mand

Gyldendal 2009

541 sider

Pris 299 kr.

 

Kurt Wallander kæmper mod mørket. Det mørke, som ligger over den svenske vinter. Det mørke, som fortiden har trukket hen over jagten på en sovjetisk spion-ubåd og ikke mindst det mørke, som hans spirende Alzheimer indhyller ham i.

 

En vinterdag i 2008 forsvinder den pensionerede marineofficer Håkan von Enke sporløst på sin daglige spadseretur. Håkan von Enke er farfar til Kurt Wallanders nyfødte barnebarn. 

 

Wallander  ved, at Håkan von Enke spillede en hovedrolle i jagten på de sovjetiske spion-ubåde i den svenske skærgård i firserne, da Den Kolde Krig var på sit højeste.

 

Denne bog er formodentlig den sidste om Kurt Wallander. Det er et velskrevent, vemodigt afskedsskrift. Det har været nogle fornøjelige timer i Wallanders selskab. Men mørket  har lagt sig – tak for i aften, Mankell.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *