Den sidste gode mand

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

A.J. Kazinski: Den sidste gode mand
Politikens forlag 2010
496 sider
Pris 300 kr.

A.J. Kazinski er et pseudonym for forfatterne Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich, og der er kommet et godt resultat ud af deres samarbejde. Præmisserne for denne bog ligger i en talmudisk fortælling om gud, der frelser verden på grund af 36 gode retfærdige mennesker. En række mord begås over hele verden, der viser nogle uforklarlige fællestræk. Ofrene har mystiske tegn på ryggen, og de er alle tilknyttet et arbejde tæt på ”godhedsindustrien”. De kan således kaldes gode retfærdige mennesker. En dansk politimand og en kvindelig astrofysiker finder ud af et system, der gør, at de kan forudsige, hvor og hvornår det næste mord skal finde sted. Men de kan ikke forudsige, hvem offeret er. Der er i alt begået 34 mord, og nu går akkorden på, om de kan forhindre de to sidste mord. Det er blevet en spændende og velskrevet bog, som man nødigt lægger fra sig. Der må gerne komme mere ud af det samarbejde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *