Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
Torben Munksgaard
Den perfekte mand – en selvbiografi
Lindhardt og Ringhof 2009
224 sider
Pris 250 kr.
Torben Munksgaard debuterede som forfatter i 2007 med romanen Retrograd, nu har han så begået denne morsomme bog. En ung forfatter modtager en dag en besynderlig telefonopringning fra en kvinde, han engang har kendt. Hun beder ham om at optræde som en anden mand med alle de facetter i løgnen, som man kan forestille sig. Han accepterer og langs ad vejen bliver han til denne anden mand. Denne bog er et studie i løgnen og den er dygtigt gjort, den pirrer hele tiden fantasien i overvejelser om, hvad der er fiktion og hvad der er fakta. Den kan anbefales på det varmeste.