Adda Djørup: Den mindste modstand
Samlerens forlag 2009
120 sider
Pris 250 kr.
Adda Djørup er ikke nogen debutant, hun har tidligere udgivet en digtsamling og en novellesamling, som begge er blevet anmelderrost
Dette er en charmerende, finurlig lille roman, som sin tynde handling til trods fanger sin læser via sproget og personerne. Vi følger et par, som har levet sammen nogle år, og som måske nok kunne tænke sig et barn. Han får en opgave af syv ugers varighed i Australien, og i den periode flytter hun op i et sommerhus, som hun har arvet fra sin farmor. Hun møder her forskellige mennesker og inviterer et ægtepar til at bo hos sig, hvor hun får et seksuelt forhold til manden. Hun bliver gravid, men hvem er nu lige faderen? Og hvad siger hendes mand til det spegede forhold? Det er bestemt en læseværdig bog, som jeg klart kan anbefale.