Den egyptiske tenor

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
 
 

Bjarne Reuter: Den egyptiske tenor

Gyldendal 2010

280 sider

Pris 299 kr.

 

Kriminalkommissær Stelman og hans assistent Larsen, som vi mødte i Bjarne Reuters Den Iranske gartner er igen på færde i denne rablende, vanvittige, balstyriske krimifarce. Ind imellem tænker man under læsningen, er dette her ikke lidt for meget af det rablende, men min tålmodighed med Reuter er stor, og jeg må indrømme, at jeg morede mig. Vi skal finde hovedet på en dræbt konferenceleder, finde morderen og samtidig finde en erstatning for konferencelederen. Vores to uheldige helte finder ikke noget, træder så meget i spinaten, at de er grønt misfarvede helt op over livremmen, og de bliver hyldet for deres dygtighed.

Hvis man er i det rette lune, kan man klukke sig igennem bogen, der er ganske velskrevet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *