De hængte hunde

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

Jens Henrik Jensen: De hængte hunde

Politikens forlag 2012

416 sider

Pris 300 kr.

Jens Henrik Jensen har tidligere bevist, at han kan skrive krimier. Kazanski trilogien, NinaPortland serien, og nu har han leveret denne første bog i en serie om Niels Oxen. Titlen er klam, bogen handler slet ikke om hængte hunde, det er kun en biting, Niels Oxen er meget mere spændende. Han er landets højst dekorerede soldat, har været i alle verdens brændpunkter og lider nu af posttraumatisk distress. Han er blevet menneskesky, lever uden nogen form for understøttelse eller hjælp af madrester fra supermarkederne og flytter nu med sin hund ud i skoven i nordjylland  i en primitiv lejr for at jage og fiske og først og fremmest for at være i fred. Men sådan går det ikke. Skoven ejes af slotsherren, som er pensioneret diplomat, og pludselig ser Oxen sig som mistænkt for mordet på diplomaten. På opfordring af PET hvirvles han ind i en historie, som er meget, meget større, end selv forfatteren kan rumme. Det er ikke alt, vi
får svar på, det antydes bare, og det er næsten værre. Der er PET, som, kan
noget, og der er Oxen, som kan mere, og så er der nogen som kan endnu mere. Det
er en skide god spændingsbog denne her, den vækker tanker, fordi den kunne være
sand. Jeg kan kun sidde og klappe, vær med i koret…

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *