Bye bye blackbird

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Jesper Stein: Bye bye blackbird

Politikens forlag 2013

368 sider

Pris 250 kr.

Jesper Stein er journalist og bor i København, hvor han
skriver om litteratur i Jyllands-Posten. Han debuterede for ca. et år siden som
krimi forfatter med bogen Uro, der indbragte ham Det Danske Kriminalakademis
Debutantpris. Hovedpersonen i denne bog er vicekriminalkommissær Axel Steen, og
han er sådan set en træls person, resultatfixeret ud over det rimelige,
pågående og uforskammet uden den mindste diplomati. Men OK, han løser sine
sager og finder gerningsmændene, er den bedste efterforsker, politiet har.
Privat har han problemer, er skilt og bruger hash som stimulus, men som sagt,
han kan noget. Fire år tidligere efterforskede han en voldtægt og mord på en
studine men løste ikke sagen, og det nager ham stadig. Nu findes en ny kvinde
myrdet og voldtaget med de samme træk som den tidligere sag, og Steen går
målrettet efter gerningsmanden. Det er en rå sag, den her. Kvinderne er groft
seksuelt misbrugt, morderen har givet sig god tid. Bogen er spændende og
velskrevet, og selv om jeg ikke bryder mig om Axel Steen, har bogen underholdt
mig ved sin spænding og sit sprog, den tør jeg godt anbefale.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *