Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
Katarina Wennstam: Alfa hannen
Oversat af Bettina Frank Simonsen
People’sPress 201
336 sider
Pris 299 kr.
Katarina Wennstam har hermed udgivet tredje og sidste bind om mænds vold mod kvinder. Den er ikke dårlig. Vi er det svenske filmmiljø. Jack er den store stjerne, landskendt fra talrige roller. Han er flot at skue, og så har han et formidabelt tag på kvinder. Men han er i bund og grund en usympatisk person, der mishandler kvinderne og bestemt ikke tager et nej for et nej. Kvinder siger så meget, siger han, og de går da også frivilligt med ham hjem, vil gerne have sex, men ikke på den måde. En dag findes Jack liggende foran sit hus med stiksår i maven fra en flaske – livsfarligt. Spændingen er ikke, hvem der har gjort det, men hvordan gerningskvinden slipper fra det. De fleste vil
synes, at Jack har fået, hvad han fortjener, men det er jo ikke ham, der er
under anklage. Bogen er velskrevet og ganske spændende, den kan godt vække nogle
tanker, så den kan bestemt anbefales.