Det syvende barn

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Erik Valeur: Det syvende barn

Politikens forlag 2011

692 sider

Pris 300 kr.

Erik Valeur har skrevet en samfundsroman, en spændingsroman,
en – jeg ved ikke, hvad jeg skal kalde den, men den er på små 700 sider og den
er bare fremragende. Så godt kan det altså gøres. Centralt i historien står
børnehjemmet Kongslund nord for København. I 1961 ligger syv spædbørn på en
stue i børnehjemmet. De er alle født på Rigshospitalets fødeafdeling b, og de
venter på at blive bortadopteret. Det er naturligvis strengt hemmeligt over for
adoptionsfamilierne, hvem den biologiske mor er, og hemmeligt over for den biologiske
mor hvem der adopterer hendes barn. Var det nu sådan, at prominente borgere
kunne slippe af med frugterne af deres sidespring uden om mødrehjælpen og uden
om godkendelse af adoptionsfamilien ved hjælp af Kongslund, et barn hurtigt ind
og hurtigt ud uden papirer. Blandt de syv børn i 1961 havde et barn en
prominent far, men hvem af dem var det, og hvem var faderen. Vi får alle de syv
børns historie i deres adoptionsfamilier, og alle er de mærkede af deres
fortvivlende spæde periode og savnet af en rigtig mor. Her er nok af
notabiliteter, journalister, TV folk, embedsmænd i statsadministrationen, ministre,
og afsløringen af barnet med den prominente far kan få regeringen til at falde.
Det her er forrygende godt lavet, plottet er genialt og logisk, fortællingen
glider sprogligt smukt af sted, og samfundssatiren er ikke skarp men blød og
afvejet. Personerne er tegnet troværdigt, ingen er gennemført onde og ingen
gennemført gode. De 300 kr til denne bog er det bedste køb, jeg har set i år.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.