Æblets fortælling

Anmeldt af Lisbeth Ahnfeldt-Mollerup
 
 

Karen Syberg: Æblets fortælling

People`s Press 2007

460 sider

pris 349 kr.

 

 

Bogen i sig selv er en oplevelse – alt i bedste kvalitet: mørkegrønt lærredsindbinding – glittet papir med skønne, farvelagte illustrationer og en tekst- faglig men let forståelig og tilmed i en humoristisk tone.

Bogen har ligget på mit skrivebord opslået, så jeg kunne fortsætte, hvor jeg slap – vægten og størrelsen indbyder ikke til, at man synker ned i puderne på sofaen!

Og hvad handler bogen så om? Jo, den handler naturligvis om ”æblet”, der er ikke den vinkel, der ikke er brugt!

Vi starter måske ikke lige med Adam og Eva, men de er med, og for øvrigt har forfatterinden opdaget at ordet ” frugt” i biblen er blevet til ”æble” og hvorfor? Det har været inspirationskilden til bogen!

Det handler om æblet – det kultiske æble – æblet i sproget – det guddommelige æble – det magiske æble – eventyrets æble – dyrkning af æbletræet – podning – sprøjtning og gødning. Æblets næringsværdi – æblet i kunsten – æblet i poesien – æbleindustrien – skadedyr og sygdomme. Vi kommer forbi ”kong Arthur”, Newton og Lysenko!

Det er slet og ret ” Bogen”, som man må eje og give bort i gave!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *