Anmeldt af Eline Andersen
Camilla Läckberg: Fyrmesteren
Oversat af Ellen Boen
People’s Press 2011
401 sider
Pris 299 kr.
Fyrmesteren er Camilla Läckbergs syvende bind i krimiserien omforfatteren Erica Falck og politimanden Patrik Hedström, og den er skrevet i samme jordnære stil som de øvrige seks bind. Men selve handlingen har fået et skær af magi ind over sig, og det klæder plottet gevaldigt.
De døde hjemsøger Gråskär, en lille ø ud for Fjällbacka. Den kaldes derfor også for Spøgelsesøen.
Mats Sverin, kommunens økonomiansvarlige, findes myrdet i sin lejlighed. Han er umiddelbart et helt igennem venligt og vellidt menneskeuden noget at skjule. Patrik Hedström og resten af Tanumshede Politi begynder at kortlægge Sverins liv.
Handlingen rulles op med en interessant veksling mellem perspektiv og tid, og jeg blev hurtigt grebet af historien om Spøgelsesøen: Fyrmesteren var ganske god underholdning