Anmeldt af Eline Andersen
Evan Thomas og Newsweek: Vejen til Washington – Den amerikanske valgkamp bag kulisserne
Gyldendal 2009
Oversat af: Erik Barfoed, Niels Ivar Larsen, Kirsten Vesterager og Mich Vraa
226 sider
Pris: 199 kr.
Newsweek fik under den seneste amerikanske valgkamp lov at følge valgkampen bag kulisserne. Men først efter at have skrevet under på, ikke at ville røbe hvad de så før efter valget. Det er den fortælling, som Evan Thomas og Newsweek serverer for os i Vejen til Washington.
Jeg læste i sin tid Før ørerne falder af – om den danske valgkamp 2005 og var meget fascineret af netop beskrivelserne af det, som medierne ikke bringer – og jeg sad med en forventning om også i den amerikanske udgave at lade ørerne falde. Men der er verden til forskel fra den hjemlige andedam, hvor vi er nok er tættere på vores politikere end amerikanerne er på deres og til det store udland.
Men Vejen til Washington er på sin egen amerikanske måde en særdeles og interessant bog ud af. Newsweek har fanget nogle dimensioner, som ikke ret mange andre har skrevet om. Specielt de interne uenigheder mellem forskellige rådgivere i de tre lejre: Obama, Clinton og McCain beskrives ret godt. En bog, som er underholdende og let læst – kan varmt anbefales.