Trisse Gejl: Skjul
People’s press 2008
310 sider
Pris 299 kr.
Dette er Trisse Gejls sjette bog, så hun er ingen novice i skrivekunsten. I denne lyriske bog møder vi Fanny, som er en suspenderet gymnasielærer, der forsøger at flygte fra sig selv ved at slå sig ned i familiens forfaldne husmandssted i Fjerritslev. Her foregiver hun at skrive en historiebog, men det bliver ikke til andet end at pimpe whisky og memorere. Der er moderen, søsteren Hope, og sønnen Bob, der bor i Hamborg hos faderen. Bob kommer på besøg i 3 uger, og i løbet af de tre uger foldes hans liv i Hamborg ud, og han selv mister det knugede billede vi har af ham. Fanny bliver nu tvunget til at tage stilling i sit liv.
Det er en lyrisk skrevet bog som charmerer og er letlæst. Jeg glæder mig til Trisse Gejls næste bog.