Pyramiden

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
 
 

Kim Blæsbjerg: Pyramiden

Rosinante 2010

525 sider

Pris 300 kr.

 

Kim Blæsbjerg debuterede i 2002 med en kortprosasamling, og derefter har han udgivet to romaner. Pyramiden er den tredje og den er murstenstyk og en odysse gennem voldens væsen. Vi følger tre generationer af mænd, hvor den ældste sidder i toppen af en pyramide, som er et gangstervælde i New York. Hans søn er flygtet fra volden, og han ender i Lemvig som historielærer, men han har volden i sig. Den yngste tager til New York sammen med en veninde for at møde sin bedstefar – gangsteren, og han fanges ind af miljøet og bliver en del af gangstervældet. Det er en ambitiøs roman, der handler om identitet og identitetstab, kynisme og så vold i massevis. Til slut bliver det en voldelig spændingsroman-  og det er spændende. Personerne er tegnet skarpt og realistisk, men der er ingen helte, og man sidder med en fornemmelse af, at sådan må det være samfundets vrangside.

 
 
 
 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *