De syv vise kvinder

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Lise Søelund: De syv vise kvinder

Mellemgaard 2017

116 sider

Pris 150 kr.

Gennem tiderne har der været mange vise kvinder, og nu har Søelund udvalgt syv af de mest prominente, som hun fortæller os om. Det er et godt udvalg, men jeg vil først fortælle, hvad min gamle og meget indsigtsfulde latinlærer lærte mig i gymnasiet for tres år siden. Den vise, sagde han, forstår at sætte sig de rette mål. Den kloge forstår at nå de mål, han sætter sig. Jeg synes, at det er en god definition, og jeg vil vurdere disse kvinder, om de er vise eller kloge. Først Diotima. Hun levede på Sokrates tid og formåede at tage Sokrates i skole om kærligheden. Hun var givet vis, men vi ved ikke, om hun også var klog. Hypatia var også vis, ingen tvivl om det, men hun var ikke klog, idet hun dræbtes af den kristnes pøbel. Var hun klog, havde hun set det komme og holdt kæft. Hildegard af Bingen var mere klog end hun var vis. Hun levede med sin tro, som hun ikke satte spørgsmålstegn ved, og hun havde en glorværdig karriere inden for kirken. Mary Wollstonecraft var vis, hun påpegede at mænd forekommer mere fornuftige end kvinder, fordi de er bedre uddannede, vi skal have ligestilling. Madame de Stäel afholdt filosofiske saloner, blev uvenner med Napoleon, emigrerede og fortsatte sine saloner. Hun var både vis og klog. Den sjette vise kvinde er Hannah Arendt. Hun går ind for samtalen og kræver motivation for hvorfor man handler og hvordan. Også hun måtte emigrere fra Tyskland, hun var både vis og klog. Den syvende kvind var Simone Weil, som var optaget af eksistensen både religiøst og filosofisk, hun hævdede, at kristendom ikke var tro men handling, vi har alle et ansvar for næsten uanset om vi er døbt eller ej. Hun var vis. Det er en god bog at blive klog og vis af. Der er detaljer, som burde være fanget i korrekturen, men dem tilgiver jeg.

Gå Glip

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Svend Brinkmann: Gå glip

Gyldendal Business 2017

144 sider

Pris 250 kr.

Brinkmanns nye bog er efterfølgeren til hans to seneste bøger, Stå fast og Ståsteder, og den er akkurat lige så god og vis men noget tungere at læse. Vi får talrige valgmuligheder i vores liv og dagligdag, og vi kan ikke vælge dem alle sammen, derfor må vi gå glip af noget, det er det vi skal lære. Altså begrænsningens kunst. Vi skal ikke nå det hele på mindre tid, vi skal nå mindre på længere tid, siger Brinkmann. Der opstilles fem argumenter, som er overordnede og organiserer bogens kapitler. Det første er det politiske argument. Vi skal nøjes blandt klodens begrænsede ressourcer. Dernæst er der en eksistentiel argumentation: ”Hjertets renhed er at ville ét” skrev Kierkegaard. Der er også et etisk argument, mådehold, så man kan være der for andre i livet. Det psykologiske element taler om mådehold og selvkontrol, og det æstetiske argument, der er skønhed i det enkle, man kan opøve begrænsningens kunst. Brinkmann skriver klart og velformuleret om at vælge fra, og det er meget svært at være uenig. Brinkmanns bøger bliver stående i min reol, de skal læses igen, så jeg måske kan blive et bedre menneske.

Tyvens dagbog

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Jean Genet: Tyvens dagbog

Oversat af Niels Lyngsø

Gyldendal 2017

360 sider

Pris 250 kr.

Jean Genet var en fransk forfatter med en meget belastet barndom og ungdom. Som attenårig meldte han sig til fremmedlegionen, men han blev smidt ud på grund af homoseksualitet. Derefter levede han som tyv, prostitueret og vagabond på europas landeveje i 1930erne, hvorfor han tilbragte en stor del af sin tid i fængsel. Tyvens dagbog udkom i 1948 i nogle få eksemplarer, og det er hans femte og mest selvbiografiske roman. Han stod da til en livstidsdom i fængsel, men Sartre og Picasso gik i brechen for ham i et åbent brev, og han blev benådet. Bogen her handler om Genets liv som tyv, forræder og homoseksuel, som han selv skriver i bogen. Vi følger ham på farten i mange lande, hvor han tigger sig frem, sælger sin krop til mænd, udplyndrer dem og rejser videre til andre markedsforlystelser, kirkeskænderier, banegårde, grænseovergange, havne, pissoirer og usle lejede værelser. Han er franskmand og boede meget i Paris, hvor han havde et spinkelt netværk: Stilitano med den ene arm, som fik ham til at smugle opium, Lucien, som han elskede, Armand og Robert. Dette er ikke nogen morsom roman, og den er ikke engang rar at læse, men den er hulens godt skrevet, og det gør, at man holder ved til sidste side. Og det er også derfor jeg anbefaler den her.

Omgivet af idioter

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Thomas Erikson: Omgivet af idioter

Oversat af Lars-Terje Lysemose

HOI forlag 2017

304 sider

Pris 250 kr.

Her er en fantastisk bog om kommunikation og personlighedstyper. Forfatteren er adfærdsekspert og coach, og han ved bestemt, hvad han snakker om. Han deler mennesker op i fire farver, de røde, de gule, de grønne og de blå. De røde er den ubehagelige virksomhedsleder. Han snakker hurtigt, gider ikke høre efter nogen, er ikke en dyt interesseret i detaljer, han vil bare se de resultater, som han forestiller sig, han er nærmest koleriker. De gule snakker meget til højre og venstre, fortæller gerne historier, ser positivt på det hele og har vilde ideer, man kan kalde dem sangvinikere. De grønne, som der er flest af, er flegmatikere, rigide i deres forbeholdne meninger, er nærmest ufleksible, og de blå er pedanter, ser processer i detaljer og kan diskutere dem i en evighed, de er nærmest melankolikere. Hvad er så bedst i en virksomhed? En blanding af alle farver siger Erikson. Vi kan ikke undvære nogen af dem. Det her er en spændende bog at læse og samtidig oplysende. Man ender med lidt forvirret at sige: Hvad er jeg? Det har jeg endnu ikke fundet ud af. Erikson ville så nok sige, at jeg er grøn med blå træk. Prøv at læse den, du er ikke den samme bagefter.

En verden skabes, Haiku over skabelsesberetningen

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Lise Søelund: En verden skabes, haiku over skabelsesberetningen

Forlaget Mellemgaard 2017

20 sider

Pris 130 kr.

Lise Søelund har skrevet mange små bøger, som er velskrevne tanker om især filosofi. Nu har hun forladt sin vante sti og skrevet et langt Haiku digt om skabelsesberetningen i første mosebog. Det er hun sluppet godt fra. Et Haikudigt består af tre linier, første linje har fem stavelser, anden linje har syv stavelser og tredje linje har igen fem stavelser. Det klassiske Haiku foregår i nutid, og det handler om noget, man ser, lugter eller smager. Følelser, abstrakte ideer og metaforer hører ikke hjemme i Haiku. Lise Søelund opfylder de formelle krav, men det er ikke nemt at gengive jordens skabelse i nutid. Men Søelund forsøger og slipper pænt fra det. Der er i min optik et par smuttere. Eks. dag syv:

Den hellige dag

Skaberi og så hvile

Freden sænker sig.

Skaberi på dansk betyder skabagtig opførsel og har intet at gøre med at skabe. Det følgende vers:

En verden er skabt

Her vil ties og bies

Liv, lys, luft og lugt

I den skabte verden skal der hverken ties eller bies, der skal råbes op og handles. Jeg forstår godt fristelsen til at bruge salmetekster, men det påvirker fornemmelsen af originalitet. Det er som sagt bare smuttere, som helhed fungerer digtet, som er dygtigt skruet sammen.

Til Stranden

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Peter Højrup: Til stranden

Gyldendal 2017

240 sider

Pris 280 kr.

Peter Højrup har igen givet os en lille perle af en bog. Nogle gamle kollektivvenner holder sommerferie en uge i Tyrkiet på en lille ø. Det er Ernst og Ib, Linn og Hermann med deres tre børn, og Betty, der er Ernst kæreste. De voksne er vel omkring de 30 år. Bogen er inddelt i hovedkapitler med et for hver dag i ugen og mindre underkapitler, hvor de forskellige får en stemme og fortæller. Nogen samlet handling er der ikke. De drysser rundt på øen til fods, i en godt brugt Lada samt på motorcykel. Der drikkes- meget – vin, og det lykkes Højrup at skifte det psykiske billede, når en ny person fortæller. De skændes også kulminerende lørdag aften, et fulde skænderi, der griber læseren i maven. Vandet omkring øen kan være lunefuldt med farlige strømme, man skal ikke bade og snorkle alene. Det gør Betty. Det er en lavstemt roman, sproget flyder, og man læser glad videre om al deres ævlen og gøren og laden. Jeg kan kun sige tillykke til Højrup, han har gjort en dejlig bog.

Jeg er Pilgrim

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Terry Hayes: Jeg er Pilgrim

Oversat af Henriette Rostrup

Politikens forlag 2017

795 sider

Pris 140 kr.

Scott hedder han. Han er imidlertid også mange andre, for han har mange pas, mange nationaliteter, og så er han tophemmelig. Hans chef er præsidenten for USA, og han er i et meget lille team. Han har skrevet en bog om forbrydelser og om, hvordan man opklarer dem. Det er blevet forbrydernes bibel, for med den i hånden kan man lave det perfekte mord. Her starter det med, at, man finder en myrdet kvinde på et snusket hotel. Der er ingen fingeraftryk, intet DNA fra morderen., ingen vidner – det perfekte mord. Så springer vi lidt til Saudi Arabien, hvor en seksten årig dreng oplever sin far blive halshugget. Drengen flygter, får sig en uddannelse som læge, og går så ind i krigen i Afghanistan for at kæmpe mod USA . Han ved en masse om mikrobiologi, og med den viden vil han udrydde befolkningen i USA. Som vores helt skifter han identitet mange gange, han gør det perfektionistisk og troværdigt. Men Scott vil fange ham. Han gør det grundigt, sporer ham som barn, følger ham op gennem årene, men til sidst løber sporet koldt. Scott må sætte en fælde for ham, og det gør han så. The Guardian skriver, at det er årets thriller, og den ligger nr. 1 på New York Times bestsellerliste. Jeg tror, det er rigtigt, det er i hvert fald den bedste krimi, jeg har læst i år. Fuld af intriger, som alle sammen bindes sammen til slut, og så vidt jeg ved, lever USA’s befolkning stadigvæk. Den får alle mine seks stjerner.

Parasitsonetterne

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Martin Larsen: Parasitsonetterne

Gyldendal 2017

108 sider

pris 200 kr.

Martin Larsen har her gjort en vanskeligt tilgængelig bog om sonetter og deres opbygning. For at lette det lidt vil jeg starte med at fortælle, hvad en sonet er. Sonetten havde sin blomstringstid omkring 1590. Den skrives lidt forskelligt af italienere og englændere, idet englændere havde seks linjerede vers, der fulgte efter hinanden, men italienere havde den gængse type med to fire linjerede vers efterfulgt af to tre linjerede. Det er den type, der er gængs i Danmark, og den type Inger Christensen skrev Sommerfugledalen på.  Altså fire vers, to på fire linjer og to på tre linjer, skrevet med jamber, og der skal i fire- versene være rim på to af linierne i tre-linie versene rim inden for verset eller rim til vers to. (Marinus Børup 1933). Sædvanligvis er linjerne afsluttet feminint, men det er ikke et krav. Man skal have et budskab, man vil have ud, og så en halv snes rim ord. Det bliver værre endnu. Hvis man kan lave 14 sonetter og der efter en mestersonet, der begynder med slutlinjen i vers et, og vers 14`s sidste linje bliver vers 1`s første. Det hedder en sonetkrans. Kransen er her åben, men lader man mestersonetten slutte med vers`1 første linje, bliver det en lukket sonetkrans. Har du mod på at prøve selv? Martin Larsen går endnu videre, han regner på hvor mange sonetter, der kan genereres ud fra en given sonet. Det er mange, hvert vers kunne jo være mestersonetten i en anden sonet. Jeg har ikke regnet Larsens eksempler efter, dovenskab tror jeg og uformåenhed, men jeg tror på de passer. Men Larsen bryder med alle sonettens krav til form og indhold. Hans egne sonetter er ikke fem stavelses jamber, de fire linjede vers har ofte ingen rim og de tre linjede vers har heller ikke rim. Indholdsmæssigt mangler de et budskab, men han bør beundres for sin matematiske og geometriske beregning af en sonets potentiale.

 

 

Perfekte dage

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Raphael Montes: Perfekte dage

Oversat af Tine Lykke Prado

Gyldendal 2017

286 sider

Pris 250 kr.

Den brasilianske advokat Raphael Montes har tidligere udgivet to romaner, og denne tredje, som vi nu har på dansk er særdeles speciel. Vi følger Téo, som er medicinstuderende og som har problemer med kontakten til andre mennesker, hvorimod han føler et fællesskab med Gertrude, et lig han dissekerer. Da han møder Clarice, forelsker han sig hovedkulds i hende uden at kende hende, og hun er udadvendt, frigjort, studerer kunst og skriver drejebøger. Men hun gengælder ikke hans følelser. Hvad gør en rigtig mand så? Téo bedøver Clarice, propper hende i en kuffert og bortfører hende til et feriested, senere til en lille ø i Atlanderhavet. Der er ingen grænser for, hvad han udsætter Clarice for i et underligt håb om at opnå kærlighed. Hun lænkes til sengen med håndjern og kæder, får proppet knebler ind i munden, så hun ikke kan råbe, får ikke lov til at færdes ude, bliver madet, og da det endelig lykkes hende at overmande ham, får han vendt lykken til at han må skære hendes rygmarv over, så hun ikke kan føle sine ben eller bruge dem. Det er en grusom roman med detaljerede beskrivelser af de overgreb, han gør, det er kvindehad forklædt som kærlighed og besættelse, men man læser videre om alt det grumme spændt på hvordan dette her ender. God læselyst.

Bjerget

Ib Ahnfeldt

Luca d`Andrea: Bjerget

Oversat af Lorens Juul Madsen

Lindhardt & Ringhof 2017

496 sider

Pris 299 kr.

Dette er d`Andreas debut som thrillerforfatter og den er ganske glimrende. Lidt om handlingen. Jeremiah Salinger er amerikaner. Han skriver filmmanuskripter sammen med sin kammerat Mike, og de er temmelig talentfulde. Salinger forelsker sig i en pige fra Tyrol, de gifter sig og slår sig ned i pigens hjemby i Tyrol, hvor hendes far stadig lever. Det er et minisamfund midt i alperne, hvor alle ved alt om alle. Specielt bjergene er betagende men også lumske. Uvejr kommer hurtigt, det kan være sne eller regn i stride strømme, der laver mudderskred, som kan fange en vandrer. Gletsjer-spalter er talrige, og derfor har de lokale lavet en nødtjeneste med helikopter, så de kan hente skadede vandrere ned. Salinger hører om en sag fra 1985, hvor tre vandrere grusomt blev myrdet på bjerget og ligene slemt mutileret. Denne sag blev aldrig opklaret, og det bliver en besættelse for Salinger, at løse mysteriet. Det skaffer ham fjender i byen – hvad der sker i bjergene , bliver i bjergene, der er ikke noget, der skal opklares. Men trods modstand fra alle i byen og fra sin kone graver han videre. Det er en spændende bog, som er glimrende skrevet, og som man nødigt lægger fra sig, den er skrevet, som var man selv i de farlige bjerge, og jeg skal i hvert fald ikke på vandretur i Dolomitterne foreløbig.

Gode bøger vi har læst