Skibet fra isfjorden

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Nina von Staffeldt: Skibet fra isfjorden

Forlaget Milik 2018

327 sider

Pris 300 kr.

Nina von Staffeldt har tidligere udgivet to kriminalromaner fra Grønland, og denne tredje har samme hovedperson: Sika Haslund. Hun er en veluddannet grønlandsk kvinde, som er aktiv, dansktalende, og hun kan ikke holde sig tilbage, når der sker noget. Her sker der et mord på Sikas gudfar, der forsker på universitetet i Grønlands historie under anden verdenskrig. Senere dræbes en tysk forsker, der forskede i det samme. Hvad skete der på Grønland under verdenskrigen? Romanen kører nu i to spor, et spor foregår under krigen, og et andet spor fortæller om i dag. Under krigen sejlede to tyske u-både langs Grønlands vestkyst, hvoraf det ene var tungt lastet med guld – Hitlers guld. Denne guldubåd skulle sænkes et kystnært sted, hvor der ikke var for dybt. Det sted fandt de ved isfjorden. De sejlede en mand agterud, som gik i land og søgte hjælp hos kateketen, og det fik han. I dag er de to forskere dræbt, som gravede i tiden under krigen og Grønland. Hvad var det, de havde fundet, som var så hemmeligt, at de måtte dø. Bogen er skrevet lige ud ad landevejen, som Staffeldt har for vane, den er krydret med grønlandske ord, som ikke er svære at gætte sig til, og selv om spændingen først kommer i bogens slutning, er den absolut værd at læse, daglig liv i Grønland ligner ikke Danmark.

Solo

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Jesper Stein: Solo

Politikens forlag 2018

406 sider

200 kr.

Jesper Stein har slået sit navn fast som en af Danmarks ypperste krimiforfattere. Det beviser han også med denne roman. Den er drønspændende fra første til sidste side. Axel Steen, som vi kender fra de tidligere bøger, har lagt sit liv om. Han er holdt op i politiet og har i stedet fået et job som sikkerhedsrådgiver i et større investeringsselskab. Politiken der er at holde problemer inden for selskabet, og selv om problemerne er kriminelle, skal politiet ikke indblandes. Og da slet ikke pressen. Nu kommer der et større problem, chefens kone bliver bortført, og bortførerne kræver et uhyrligt antal euro for at få hende fri. Axel Steen kan ikke nære sig, han vil se den bortførte kvinde og fange de kriminelle, som slet ikke er nemme at have med at gøre. Steens eget ægteskab smuldrer, Hans kone kan ikke affinde sig med, at Axel leger politi og kommer fra den ene rystende situation til den anden. Lur mig om ikke han klarer sig til sidst., men prisen for det kan meget vel være hans ægteskab og datter. Jeg glæder mig til Jesper Steins næste bog, rigtig meget.

Hvor jeg var barn, var der isbjørne

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Anne Knudsen: Hvor jeg var barn var der isbjørne

Lindhardt og Ringhof 2018

240 sider

Pris 299 kr.

Anne Knudsen er antropolog og Dr. phil. Hun har tidligere været chefredaktør på weekend avisen, og hun har en fortælling til os om det at være barn på 6 år i Grønland i halvtredserne på et af verdens barskeste steder: Østgrønland. Hendes far var kommunaldirektør i Tasilaq, moderen var hjemmearbejdende med de to børn. De havde et hus at bo i, et træhus, hvor wc var en spand, der blev tømt en gang om ugen, vand var noget de fik fra en tankbil til en tank i huset. Det er rigtigt, der var mange isbjørne, som blev jagtet af fangerne, og der var sæler samt hvaler, og så var der klimaet. Der var mørkt det halve år med masser af sne, der lå i driver op til husets tag. Der var storme, som flyttede huse, og som var umulige at færdes i, de kaldtes piteraq. Og så var der alle hundene. Det var ikke kælehunde men store slædehunde, der var nødvendige for jagten. Anne Knudsen skriver varmt om det hele, hun elskede det til trods for det primitive liv og det barske klima. Befolkningen var fangere, og de var dygtige til at læse vejret og isen, og de behandlede deres hunde godt. Jeg har selv boet i Grønland i begyndelsen af halvfjerdserne i Upernavik et par år. Det er også øde og mørkt det halve år. Vores storme var ikke så voldsomme, og vi fik ikke så meget sne. Men ellers synes jeg ikke der er sket de store ting fra Anne Knudsens halvtredserne. Vi boede i træhus med wc som en spand og vand i en tank, det var smeltevand fra isen, for der var ikke ferskvand i Upernavik. Alkohol var et stort problem – nok det største problem de havde. Så var der danskerhadet og sprogbarrieren. Men personligt agtede jeg den ædru grønlænder højt. Hvad der er sket siden, ved jeg ikke. Læs Anne Knudsens bog og bliv varm om hjertet, det har ikke været noget nemt liv.

Et atelier i Paris

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Guillaume Musso: Et atelier i Paris

Lindhardt og Ringhof 2018

Oversat af Victoria Westzynthius

416 sider

Pris 200 kr.

Musso har skrevet en vinder her. En fængslende spændingsroman om kvinden og kriminalbetjenten Madeline, forfatteren Gaspar og den døde maler Sean Lorenz. Madeline er taget til Paris for at finde ud af sit liv. Ved en fejl får hun ikke huset alene men må dele det med Gaspar, der er kommet til Paris for at skrive. De er begge betaget af Lorenz billeder, men der er ikke mange af dem, Lorenz havde det med at destruere sine billeder, når de var færdige, men det formodes, at tre billeder er gemt et eller andet sted. Lorenz var gift og havde en søn på blot et par år, da Lorenz døde. Sønnen blev bortført og blev aldrig fundet. Så Madeline og Gaspar sætter sig for at finde sønnen og de manglende billeder. Det fører dem vidt omkring. Politiet fastholder, at sønnen er død, men det tror de ikke på. Finder de sønnen og billederne, og hvis de gør, hvad vil de så gøre ved det? Bogen er spændende og meget velskrevet, den skal have seks stjerner.

Guds bedste børn

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Morten Pape: Guds bedste børn

Politikens forlag 2018

435 sider

Pris: Set til 200 kr.

Morten Pape har sine rødder på Amager i Urbanplanen. Han har tidligere skrevet romanen Planen, som indbragte ham debutantprisen. Guds bedste børn er et brag af en roman, der beskriver gadens vold fra dem der ikke er guds bedste børn. Det drejer sig om psykopatiske danske børn, som er unge samt om indvandrerbørn, der er utilpassede. Hash og andre stimulerende midler bruges kontinuerligt, og når de færdes i samfundet har de våben med sig i form af køller og knive. Der skal intet til for at udløse en voldelig konflikt, Mickey var femten år gammel da han dræbte en indvandrer, der kikkede på ham, en kølle i tindingen. Mickey kom naturligvis i ungdomsfængsel, som det lykkedes ham at flygte fra. Hans fætter Simon er flygtet til Falster med sin kone og et barn for at prøve at skabe et andet liv, men det ser ikke ud til at lykkes. Og så er der Jamil, der kommer hjem efter en psykiatrisk indlæggelse. Han tænker på hævn, efter at Mickey og Simon nogle år tidligere dræbte hans bedste ven Zeki. Men han har slet ikke styr på sig selv, passer ikke sin skole og det går ham ilde. Det er ikke nogen munter roman, men man er klistret til siderne, for bogen er spændende skrevet, og man tror på, at sådan er det. Godt at mine børn er vokset op i et landligt og fredeligt miljø.

Smaragdsliberen

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Anne Cathrine Riebnitzsky: Smaragd sliberen

Lindhardt og Ringhof 2018

328 sider

Pris 300 kr.

Riebnitzsky har efterhånden et omfangstrigt og berømmet forfatterskab bag sig, og denne bog er en perle. Der er to hovedpersoner. Pigen Zara, som er jøde. Hun er bosat i Paris, men i den tid, hvor bogen foregår , er hun som kunsthistoriker udsendt af Unesco til grænselandet mellem Georgien og Aserbajdsjan, hvor hun skal bo på et kloster og kravle op til nogle huler i bjergkæden og beskrive de kunstværker, som er malet på hulernes vægge. Det er store kraftfulde billeder, som møder hende, men selv om adgangen til hulerne er fysisk krævende, bliver hun en nat bortført fra hulen af en gruppe muslimske mænd, der trodsede det dårlige vejr, der havde tvunget hende til at overnatte i hulen. Zaras far Pierre bor i Idar Oberstein i Tyskland, hvor han gennem mange år har arbejdet som stensliber. Han har en sikker hånd og kan læse en smaragd, dens muligheder og eventuelle fejl. Zaras mor er død. Nu får Pierre en usædvanlig smaragd til slibning, som er på rigtig mange karat og næsten helt fejlfri. Vi følger slibeprocessen, og det er faktisk spændende at følge med i. Pierre er ikke helt rask, han har haft et hjertestop men overlevede, nu er han undertiden træt, men han kan passe sin slibning. Det er en poetisk fortælling, som man ikke kan lade være med at sluge. Både Pierre og Zara er nænsomt og dog præcist beskrevet. Man tror på figurerne og føler med dem. Tilværelsen er skrøbelig men kan også være livsbekræftende – selv i døden.

Northanger Abbey

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Jane Austen: Northanger Abbey

Oversat af Vibeke Houstrup

Lindhardt og Ringhof 2018

244 sider

Pris 300 kr.

Denne roman er en ungdomsroman af Jane Austen men blev først udgivet efter hendes død. Den handler som de andre Austen romaner om kærlighed, forviklinger, jalousi og også om penge. Den 17-årige Catherine Morland tager med familien til Bath, hvor hun har sin debut i middelklassens selskabsliv. Med sit urolige hjerte forelsker hun sig i præsten Henry Tilney. Han er opmærksom over for hende men er nok ikke forelsket i hende. Hun tager med Tilney familien til deres ældgamle Northanger Abbey, hvor hun tilbringer fire uger og bliver veninde med Henry Tilneys lillesøster. Catherine har en livlig fantasi og forestiller sig umulige ting, men sådan er det i Austens romaner, og det er slet ikke kedeligt at læse dem, faktisk er de indimellem direkte morsomme, og det gælder også denne. Den er glimrende oversat og viser den gotiske tid i 1790-erne. Kan man lide en sprællevende gotisk kærlighedsroman, skal man unde sig at læse denne.

Kældermennesker

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Carsten Jensen: Kældermennesker

Politikens forlag 2018

160 sider

Pris 150 kr.

Et kældermenneske er ikke noget positivt. Det er et menneske, der lever nede under os andre i mørke og smuds. Titlen stammer fra Dostojevskij, som i bogen med samme titel langer ud efter vestlig fremtidstro. Men Jensen er ikke enig med Dostojevskij. Han beskriver fremmedhad og populisme samt en foragt for fakta og også for sig selv. Der er mange kloge tanker i dette lille værk, men jeg ved ikke, hvad jeg skal bruge dem til. Jeg læser alligevel videre. Er det virkelig sandt, at mennesket har mistet evnen til at skabe og til at forestille sig ændringer i samfundet, hvilket medfører apati. Bogen er velskrevet, men man skal holde tungen lige i munden for at følge Jensens tanker. Jeg var glad for at læse den og føler, at jeg burde læse den igen – men jeg orker det ikke. Kast jer ud i det, og spørg jer selv: Er jeg et kældermenneske, og vågner jeg op efter at have læst denne bog?

Sandhedens labyrint

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Jørgen Steines: Sandhedens labyrint

Forlaget mellemgaard

457 sider

Pris 150 kr.

Jørgen Steines har her skrevet en kontrafaktisk spændingsroman om anden verdenskrig. Det betyder, at en lang række af personerne er faktiske, men hændelserne er fiktion, men de kunne have fundet sted. Vi møder således Hitler, Borman, Müller, Canaris og en række andre af nazipartiets spidser. Hovedpersonen hedder Johann Richter, og han er major i den tyske efterretningstjeneste. Men han er ikke medlem af partiet. Han sporer, at der er en læk i partiet og kommer tæt på en opklaring. I dette spil oplever han udryddelseslejrene i al deres gru. De, der ikke kan arbejde, bliver gasset ihjel, og de, der kan arbejde bliver udsultet til det ekstreme. Handlingen foregår i efteråret 1943, hvor krigen raser, og hvor enorme masser af soldater på østfronten bliver slagtet på begge sider. Johan tager afstand fra jødehadet og fjerner sig mere og mere fra nazipartiet. Bogen er spændende, selvom den ikke dækker den faktiske historie. Steines har gjort sit kildearbejde godt og bogen lægger sig tæt op til Philip Kerrs Berlin noir serie, som nu omfatter seks romaner, som alle er anmeldt her. Jeg kan kun ønske jer god læselyst.

MCS, en cyberthriller fra Jylland og omegn

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Michael Karbo: MCS

Forlaget Mellemgaard 2018

349 sider

Pris 270 kr.

Navnet MCS på denne bog betyder almindeligvis duft og kemikalieoverfølsomhed. Men det dækker ikke indholdet i bogen. Bogen er en cyberthriller fra Jylland og omegn siger omslaget, og det er rigtigt. Vi kommer dybt ind i en økonomisk verden, som jeg slet intet kender til. Her er massevis af sorte penge, som ad lukkede kanaler føres uden om lovgivning og skattevæsen. Vores hovedperson lugter lunten og vil have pengene fra bankerne, og han han tilslutter sig en lyssky organisation, som er bevæbnet, og som ved hvordan EDB anlæg kører. Turen bliver lang og også lidt blodig, vi skal igennem Belgien, Berlin, og bundkorrupte Schweiziske banker. Organisationen ved alt om edb, og som læser forstår man ikke rigtig, hvad det er, de gør. Men det virker. De skaber en fejl i bankens edb anlæg. Herefter henvender de sig til banken og tilbyder at løse problemet. De løser også problemet, men i forbifarten får de kanaliseret store sorte penge til deres egen bank. Bogen er spændende, og jeg tror naivt på, at sådan kunne det nok gå. Læs den, og glem at du ikke forstår alle edb fagtermerne.

Gode bøger vi har læst