Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Michelle Adams: Min søster

Oversat af Anne Mette Poulsen

Forlaget Jentas 2018

361 sider

Pris 300 kr.

Michelle Adams er brite men hun bor på Cypern og arbejder som fysiolog. Hun har altid være fascineret af thrillere og har skrevet science fiction tidligere, men nu kommer denne glimrende bog, som er giftig helt ind i knoglemarven. Vores heltinde hedder Irini. Hun blev født med hoftedysplasi men kunne gennemføre en uddannelse til narkoselæge. Da hun var tre år gammel, blev hun af sine forældre givet væk til en tante, og hun har ikke siden haft nogen kontakt med forældrene. Hun har en storesøster, Elle, som er noget af en mundfuld, både psykopat og sociopat, så Irini ønsker ingen kontakt med hende. Men nu ringer Elle til Irini og fortæller, at deres mor er død, og hun foreslår, at Irini kommer hjem til det barndomshjem, hun ikke har set siden den tidligste barndom, så hun kan deltage i begravelsen. Irini gør det. Elle er stemningssvingende og lokker Irini ud i udskejelser, som Irini egentlig ikke vil. Irini vil vide, hvorfor hun blev givet væk som treårig, og hun finder ud af det, det har ikke været let for disse forældre. Denne bog hører absolut til i den gode ende af thrillere. Den er godt fortalt, den er spændende og man fanges i det psykologiske net. Den skal have mange stjerner.

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

ruth ware: I en mørk mørk skov

Oversat af Sara Koch

Gyldendal 2018

309 sider

Pris 180 kr.

Ruth Ware er englænder. Hun debuterede i 2015 som krimiforfatter og strøg med denne ind på de store bestseller lister. Nu har vi så fornøjelsen af endnu en krimi, der godt kan få en til at gyse. Hovedpersonen hedder Nora. Hun havde i sin skoletid for ti år siden en bedste veninde, Clare, men de har ikke set hinanden siden. Nu dukker der en invitation op til en polterabend for Clare, en week-end ude i den vilde mørke skov i et spændende hus med store glaspartier, hvor der er langt til naboer og ikke nogen mobildækning. Hvem det er, Clare skal giftes med får vi ikke umiddelbart at vide, men alle de gamle skoleveninder er til stede. Der bliver drukket tæt, og spændingerne mellem de gamle veninder dukker op. Nora blander sig uden om og løber ture i sneen i skoven, og hun overvejer at køre hjem, ind til det afsløres, hvem Clare skal giftes med. Et haglgevær ladet med løst krudt dukker op, og nogen bliver skudt, men ingen ved, hvem der har puttet skarpe patroner i geværet. Det er en mørk thriller denne her, den er også spændende, jeg skulle tænde ekstra lys i stuen mens jeg læste den. Jeg kan kun ønske jer god læselyst.

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Golnaz Hashemzadeh Bonde: Det var os

Oversat af Lisbet Kjær Johansen

Politikens forlag 2018

208 sider

Pris 250 kr.

Golnaz Hashemzadeh Bonde stammer oprindeligt fra Iran, men hun flygtede som barn med sine forældre til Sverige. Her kæmper hun mod marginalisering af flygtninge og indvandrere i Sverige. Dette er hendes første bog på dansk, og den er rørende. Den handler om oprør mellem moder og datter, om en kvindes kamp mod kræften og for livet. Nahid er vores hovedperson. Hun har kræft i æggestokkene, og kræften har bredt sig. Hun er gift med Masood, og de har en datter sammen. Vi kommer ind i historien tredve år efter flugten til Sverige, da hun har opdaget sin kræftsygdom. Hun kan ikke affinde sig med sygdommen og bliver vred på alt og alle. Mest går det ud over datteren, som vil gøre alt for sin mor, men bliver stødt fra hende. Hun kommer ud og ind på sygehuset hele tiden til kemo, og en tid ser det ud til at hjælpe, men det er en stakket frist. Bogen er glimrende fortalt, og mor – datter forholdet er beskrevet så præcist og ægte, at det gør ondt. Læs denne bog, det gøres ikke bedre.

Anmeldt af Ib Ahnf eldt

Johannes V. Jensen: Himmerlandshistorier bind 1 og 2

Det danske sprog – og litteraturselskab

Gyldendal 2018

321 sider og 394 sider

Samlet pris 200 kr.

Johannes V. Jensen (1873 – 1950) har skrevet disse pragtfulde historier i årene 1898 – 1950, og de lever endnu i bedste velgående. Himmerland ligger i Nordjylland afgrænset mod nord af Vendsyssel, mod øst af Kattegat, mod syd af Østjylland og mod vest af Limfjorden. Det var et barsk landskab med heder, der skulle brydes op for at lave agerjord, og det foregik med hest og plov. Der boede ikke mange mennesker i det område, og der var kun småbyer, hvor alle kendte hinanden. Det samme galt de mange småbønder, der lige kunne få det daglige brød af deres landbrug. De fik mange børn på de små ejendomme, Og de skulle jo på et tidspunkt bortgiftes, helst godt, for det var jo kun den ældste, der kunne arve gården. Vi hører om særlingene, og dem var der mange af. De blev drillet, nogle så meget, at de udvandrede til USA, hvor hovedindtrykket var, at de trivedes bedre. Historierne om alle disse mennesker er pragtfulde, og Johannes V. Jensen formår at fortælle dem, så man lever med. Hvert bind er forsynet med talrige noter og forklaringer bagest i bogen og det hjælper på forståelsen af det ofte gamle sprog. Du skal ønske dig disse to bøger i fødselsdagsgave eller julegave, og du vil så garanteret få underholdning og kulturforståelse, så du aldrig glemmer det.

Anmeldt af Lisbeth Ahnfeldt

Agnete Liboriussen: Meningen med livet er at fornægte døden

Forlaget Mellemgaard 2018

223 sider

Pris 220 kr

Bortset fra bogens titel : ”Meningen med livet er at fornægte døden” finder jeg bogen i sig selv meget interessent og givende. Man får virkelig et indblik i, hvordan det er at være fremmed i et velfungerende land og på trods blive ”holdt nede”! Så skammer man sig som dansker! Jeg vil anbefale alle danskere at læse : Meningen med livet er at fornægte døden.

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

C. J. Tudor: Kridtmanden

Oversat af Steffen Rayburn-Maarup

Gyldendal 2018

320 sider.

Pris 200 kr.

C. J. Tudor er englænder. Hun har arbejdet som blandt andet tekstforfatter, og hun er virkelig god til at skrive. Denne bog er hendes debut, og den er mere end udmærket. Sproget er lækkert afdæmpet og rammer de unge personer meget fint. Vi er i en lille by i England, og kapitlerne skifter mellem 1986 og 2016 men med de samme personer. Det er fortælleren Eddie, hans venner Fede Gavin, Hoppo, Metalmickey ( han har bøjle på tænderne) og pigen Nicky. De hænger ud sammen og laver et kommunikationssystem med farvekridt. Hver har sin farve, og vil de noget med de andre, tegner de et tændstikbillede af en mand på en flise eller et træ, et plankeværk, og de kan tilføje en kode f.eks et O efter tegningen, som betyder at de alle skal møde på legepladsen så hurtigt som muligt. Alle børnene er omkring 12 år. Men det er ikke dem, der er kridtmanden. Det er en ny lærer på skolen, han er tynd og meget bleg – albino – faktisk. Der er tivoli i byen. En forlystelse sprænges i stykker og metalstumper skærer halvdelen af ansigtet væk på en gudesmuk pige, og hendes ene ben skæres næsten af. Albino manden og Eddie får standset den voldsomme blødning fra pigens ben, og lægerne remodellerer hende så godt de kan. Det går hende nu ikke særlig godt, får vi at vide senere. I det hele taget går det ikke godt for gruppen. Metalmickey kører galt med fede Gavin så han mister førligheden i sine ben. Metalmickeys lømmel broder drukner. Og det gør Mickey også. Og der er mere endnu. Det hele er pænt og roligt fortalt. Det har været en udelt fornøjelse at læse denne bog, som jeg varmt kan anbefale.

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Bernard Minier: Cirklen

Oversat af Karsten Nielsen

Lindhardt og Ringhof 2018

592 sider

Pris 300 kr.

Bernard Minier slår sine folder i Sydfrankrig ved Pyrenæerne. Han har skrevet fem krimier, hvoraf de to er oversat til dansk, nemlig Iskold død og så denne. Iskold død er tidligere anmeldt her, og det har været en fornøjelse at læse denne selvstændige efterfølger. Den er mørk i tonen. Det regner ustandselig og tordner med dramatiske lyn. Hovedpersonen er politikommissær Martin Servaz, der skal opklare flere mord. Det starter med, at en lærerinde på eliteskolen i Marsac findes svinebundet og druknet i sit badekar. I hendes svømmepool flyder mange dukker rundt, og på kanten af poolen sidder en ung elev på skolen, påvirket af stoffer og alkohol. Han hedder Hugo, og i første omgang bliver han varetægtsfængslet sigtet for mordet. Men Servaz finder mange ting, der ikke passer ind, og han graver extra dybt, fordi hans datter Margot er elev på skolen, og fordi Hugo er søn af hans ungdomselskede. Nu bliver det kringlet. Den farlige voldsforbryder og seriemorder Julian Hirtmann er stukket af fra fængslet og har begyndt sine forbrydelser igen. Er han ude efter Margot? Hun skal overvåges døgnet rundt. Bogen er godt skrevet, og den er spændende, jeg læste den ud i et køre, og det blev mere og mere vanvittigt. Men det er lyn, torden og regn uafbrudt, der gennembløder betjentene og oversvømmer vejene. Bogen ender uforløst på nogle områder. Gud ved om Minier vil følge op på den i en ny bog. Jeg skal nok læse den.

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Lee Child: Hårdt prøvet

Oversat af Jakob Levinsen

Forlaget Jentas 2018

421 sider

Pris: Set til 210 kr.

Lee Child har her udgivet sin tyvende roman om alle tiders helt: Jack Reacher. Den lever fuldt ud op til alle de andre Reacherbøger. Og hvem er så Reacher? Han er tidligere soldat, men nu strejfer han rundt stort set over alt i USA. Han rejser let, har kun sin tandbørste i lommen, og når tøjet bliver beskidt smider han det ud og køber nyt tøj. Han kan ikke stå for folk i nød, han blander sig, og det er ofte både hårdt, blodigt og spændende. Således også i denne bog. Han er på vej tværs gennem USA med toget men stiger tilfældigt af i den lille by Mother’s rest, der ligger glemt ude i intetheden blandt uendelige hvedemarker. Her møder han en kvinde, en tidligere FBI agent, der leder efter sin kollega, som er forsvundet, formentlig i denne lille by. Men han kan ikke findes. Tonen i byen er spændt, det er ikke velset, at nogen leder efter nogen. Reacher lægger mærke til, at personer kommer med toget, drager ind på hotellet, bliver hentet næste morgen af en fornem bil uden nummerplader, og derefter ses de ikke mere. Reacher stiller spørgsmål og bliver jaget ud af byen, men lur mig om han ikke kommer tilbage for at finde ud af, hvad der foregår. Bogen er spændende. Vi kommer langt omkring også i det dybe internet, og løsningen er plausibel nok. Reacher ligner heldigvis sig selv, og det er positivt ment. Lee Child må godt skrive bog nr. 21 om ham.

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Kim Leine: Rød mand/Sort mand

Gyldendal 2018

520 sider

Pris 300 kr

Kim Leine kan skrive – djævelsk godt, og det gør han i denne murstensroman om forholdene i Grønland i 1725 til 1735. Hvert kapitel starter med et citat fra Hans Egedes dagbog. Romanen er en roman og altså fiktion, men meget læner sig op ad de faktiske forhold. Hans Egede var således præst i Grønland, hvor han skulle kristne grønlænderne, men Leine beskriver ham som nærig med dåben. Man skulle kunne bibelen og trosbekendelsen, og man skulle virkelig ønske at blive kristen. Så Egede var lidt af en hård hund. Han var den sorte mand. Den røde mand var åndemaneren Aappaluttoq. Det var ikke alle, der kunne se ham, men Egede kunne. Aappaluttoq fik en søn, som vantrivedes efter moderens død. Sønnen blev givet til Gertrud, Hans Egedes kone, som havde det med at tage sig af andre mennesker, modsat Hans. Drengen blev kristnet og fik navnet Frederik Christian. Vi får meget at vide om forholdene på bostedet, der fik navnet Godthåb. Der er enkelte træhuse, ellers kun lerhuse og tørvehytter. Kim Leine vælter sig i mudder, afføring, urin, sex, alt der kradser, klør, stinker og er uhumsk. Det er pragtfuldt. Så meget sygdom, så meget død, tro, tvivl og skæbne. Er det autentisk? I store træk tror jeg, det er, men vi ved det ikke, det er jo fiktion. Men hvilken fryd at læse.

Anmeldt af Eline Andersen

Morten Sabroe: 32 cm
Politikens Forlag 2018
317 sider
Pris: 250 kr.

”Jackson lå som en sfinks mellem Alfreds ben. Enhver med øjne i hovedet kunne se at den ikke havde tænkt sig at sove i et bryggers.” (s. 138) Sådan helt bogstaveligt kommer katten Jackson til at spille en hovedrolle i Morten Sabroes bog, 32 cm, som handler om TV-fænomenet Alfred, som anklages for sexovergreb og hvis verden efterfølgende bryder sammen.

I disse #MeToo-tider giver romanen et velskrevent bidrag til debatten om seksuelle overgreb og i særdeleshed som et humoristisk indspark. Jeg læser egentlig ’32 cm’ som sit eget #, og jeg tror egentlig ikke, at Morten Sabroe eksplicit skriver til #MeToo. 32 Cm er underholdende og hjerteskærende som kun Sabroe formår at gøre det.