Politikens forlag: Nudansk ordbog med etymologi
4. udgave 2010
1728 sider i to bind
Pris 550 kr.
Denne udgave af Nudansk ordbog kommer dels i et tobindsværk, hvor ordenes oprindelse er angivet, dels i et etbindsværk hvor de samme ord er anført, men der er intet om ordenes oprindelse. Denne sidste udgave er så 150 kr. billigere. Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg foretrækker tobindsudgaven, de 150 kr. er givet godt ud.
Denne nye udgave er opdateret med 2500 nye ord og der er flere end 2000 nye betydningsforklaringer og sprogbrugseksempler. Der er derudover udtaleanvisning med lydskrift, synonymer og antonymer, brugseksempler, sammensætninger og afledninger – og så etymologien.
Med ordbogen følger en CD, så man kan lægge bogen ind på sin PC eller Mac. Jeg har testet den med Windows 7, og det kører problemløst.
Denne udgave må være et must for enhver der har lidt sproginteresse eller giver sig af med at skrive.