Rodric Braithwaite: Moskva 1941
Oversat af Marianne Madelung
Gad 2009
465 sider
Pris 399 kr.
Også denne bog er en bamse af en krigsroman. Vi kommer med ind i det helvede som belejringen af Moskva i 1941 må have været. Vi følger regimenter på begge sider af fronten, og vi får historier om enkeltpersoner. Stalins terrorregime udstilles med hans horrible massedrab og ganske vilkårlige domme.
Der er ingen varme, ingen mad og det fryser 10 til 30 grader. Tabene på slagmarken er betydelige for begge parter.
Det hele er veldokumenteret med næsten 100 sider noter og henvisninger.
Bogen er let læst, men man sidder konstant med en fornemmelse af, at der slet ikke er grænser for hvor slemt mennesker kan handle mod hinanden. Læs den og bliv klogere på krigens essens.